Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Oversergent Nicolaj fra Stabskompagniet Østjylland modtog CH for HDEJY COIN

Lørdag den 23 september 2023 var en dag hvor Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland blev ramt af en tragedie, kaptajn og kompagnichef for Hjemmeværnskompagni Favrskov, Kurt Kristensen, afgik ved døden på skydelejren.

09-12-2023

Der blev øjeblikkeligt indledt en massiv indsats for at kalde Kurt tilbage til livet, en af de der tog kampen op, det var Oversergent Nicolaj. Nicolaj er en af Hærhjemmeværnsdistrikt Østjyllands dygtigste førstehjælpsinstruktører og han udførte en stor indsats i kampen for at få Kurt tilbage til livet, desværre forgæves.

Men når man her bagefter ser tilbage, så er der ingen tvivl om at Nicolai skilte sig ud blandt de der tog kampen op og det blev han torsdag aften belønnet for. Da modtog han velfortjent CH for HDEJY COIN.

CH for HDEJY COIN blev overrakt af fungerende stabschef kaptajn Steffen på vegne af oberstløjtnant Christina Skou Pojezny.

 

Begrundelsen for tildelingen var:

Kære Nicolaj,

Lørdag den 23 september er en dato jeg tror du for evigt vil kunne huske. For det var dagen - hvor du pludselig skulle anvende den uddannelse og praktiske erfaring, som du har tilegnet dig som førstehjælpsinstruktør i distriktet - og dette i en livkritisk situation.

Du iværksætter med det samme hjerte- lungeredning og fortsatte indtil læge og ambulance nåede frem. Desværre stod Kurts liv ikke til at redde. Men lægen roste din og de andre hjælpere på stedet for særdeles kvalificeret førstehjælp og håndtering af skadestedet.

Jeg vil gerne med overrækkelse af CH for HDEJY COIN anerkende den meget professionelle, men også uselviske og vedholdende indsats du ydede lørdag den 23. september. Du er ikke bare en af hverdagens helte, men en rollemodel for alle distriktets soldater og en påmindelse om hvorfor det er så vigtigt at vi holder vores førstehjælp kompetencer vedlige. 

Tak for din indsats.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring