En af de stærkeste måder at fortælle den gode historie på, er ved at vise billeder. Vi kender det fra dagligdagen med Facebook, Instagram, Snapchat og så videre. Når vi oplever noget sjovt, spændende eller usædvanligt i vores liv, deler vi et billede. Vi vil gerne dele vores oplevelser, både store og små, med de mennesker vi har omkring os. Og billeder virker bare bedst.
Sådan fungerer det også i Hjemmeværnet. Vi vil gerne skabe en stærk fortælling om alt det, vi bruger en stor del af vores fritid på. Vi vil gerne vise de muligheder vi tilbyder, både i form af Uddannelse, Udfordring, Udvikling og Underholdning og vi vil selvfølgelig også gerne vise vores soldater, som vi med rette er stolte af. Også her virker billeder også bare bedst.
Et billede siger mere end tusinde ord, er der en talemåde, der siger. Derfor skal vi selvfølgelig have en FOTOKONKURRENCE i 2019.
Reglerne er simple;
1) Billedet skal være taget til en HJV aktivitet, hvor enten STABSKOMPAGNIET eller HDMVS er aktivitetsansvarlig.
2) Der skal være uniformerede soldater på billedet. Soldaterne må kun bruge udleveret mundering (uniformsgenstande og udrustning)
3) De deltagende soldater SKAL have givet tilsagn til publicering.
Når man har taget sit billede, lægger man det op på kompagniets FB side eller sender det til KC med en tilhørende billedtekst. Billedet deltager herefter i konkurrencen og betragtes som STHVK MVS ejendom med alle tilhørende rettigheder.
Man må deltage med tre billeder hver måned.
Vinderfotoet udtrækkes i november 2019 og præmien overrækkes ved juleafslutningen i december 2019.
Rigtig god fornøjelse.