Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Kenny på beredskabskursus, hvor der blandt andet blev øvet pacificering, konflikthåndtering og brug af peberspray.

Ærøbo tilfreds med uddannelsesugen

Uddannelsesuge i Nymindegab.

30-09-2016
Af Palle Christiansen, HVK SFY
 
 
- Det har været en meget stor oplevelse at deltage i distriktets uddannelsesuge i Nymindegab, siger løjtnant Kenny Jørgensen fra Værnsfælles Underafdeling Ærø.
 
Han kunne ellers godt have tænkt sig at blive fulgt af flere Ærø-hjemmeværnssoldater til uddannelsesugen, for han var den eneste repræsentant fra Ærø. Til næste år er der mange flere med.
 
- Jeg har deltaget i et pilotprojekt, et beredskabskursus, hvor vi har lært mange spændende, hjemmeværnsmæssige ting.
 
Kurset indeholdt blandt andet førstehjælp, konflikthåndtering, brug af peberspray, skydning, med mere.
 
Kenny fik kampsvømmermærke i bronze, efter at have bestået prøverne i Nørre Nebel Svømmehal. Det hører med til at kunne blive optaget på grundlæggende patruljeuddannelse.
 
Kenny Jørgensen har været medlem af Hjemmeværnet i knapt 7 år, og er både fartøjsfører, operationsofficer og divisionsfører, så han har mange spændende udfordringer.

Seneste nyheder

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring