Midt i ingenmandsland i den nordlige del af det centrale USA, hvor guldfeberen rasede for godt 150 år siden, ligger Fort Meade i den lille flække, Sturgis i delstaten, South Dakota. På Fort Meade har Officer Candidate School (OCS) ved 1st Battalion 196th Regiment Regional Training Institute hjemsted.
Kendt som en af landets bedste officersskoler kommer officerskadetter fra hele USA til Fort Meade, der også er et historierigt område. Fort Meade er bl.a. general Custers sidste opholdssted i 1876, inden han drog til slaget ved Little Bighorn ca. 100 kilometer derfra, hvor han endte sine dage.
Det lille danske team består af de tre instruktører; sergent Sofie Holm, løjtnant Asbjørn K. Andersen og kaptajn Lasse Kjemtrup samt en af Hjemmeværnsskolens fastansatte; premierløjtnant Kenneth Sejr. Officerskadetterne er opdelt i 3 delinger, og hver instruktør er tilknyttet en bestemt deling. Her skal de i 14 dage undervise amerikanerne i ledelse og være hjælpeundervisere på skriftlig militær kommunikation, orienteringslære og fysisk træning.
Det internationale samarbejdes mange fordele
Et samarbejde mellem to eller flere lande styrker venskabet og forståelsen landene imellem. Når to eller flere landes arbejdsmetoder holdes op ved siden af hinanden, skaber det en faglig refleksion hos alle involverede parter.
”Samarbejdet mellem US National Guard og Hjemmeværnet skaber et unikt bånd og forståelse for, hvordan vi hver især arbejder, men samarbejdet starter også en reflektiv proces, når danske og amerikanske arbejdsmetoder konfronteres med hinanden”, fortæller premierløjtnant Kenneth Sejr, der er fastansat på Hjemmeværnsskolen, og han får opbakning fra en af sine amerikanske instruktørkollegaer, stabssergent Cameron Adams.
De trætte, men koncentrerede officerskadetter har på dette tidspunkt været i gang i snart 18 timer.
”Ved at arbejde med de danske instruktører har jeg fået en større forståelse for, hvordan danskere ser os amerikanere og, hvordan det danske forsvar fungerer. Det udvikler mig, fordi jeg nu kan se tingene fra et andet perspektiv end kun den amerikanske, men det udvikler også US National Guard for, hvis vi, som NATO-allierede, skal have det mest optimale samarbejde, er vi nødt til at vide, hvordan vi bedst kan fungere og interagere med hinanden”, siger Adams, der er fra Idaho National Guard og tilknyttet 3. deling som instruktør.
To lande – to måder
Der er mange forskelle mellem det danske hjemmeværn og den amerikanske National Guard. Pausene bruges i USA til læring – ofte fysisk træning i fuld uniform og udstyr, mens pauserne i Danmark bruges til at få lidt luft til hjernen. Undervisningen i USA er koblet meget op på brugen af PowerPoint, og det er småt med kursistinddragelse, mens undervisningen i Danmark i høj grad handler om at inddrage kursisterne aktivt så meget som muligt – i det såkaldte cooperative learning.
Set med danske øjne har det amerikanske forsvar også nærmest ubegrænsede midler. Derfor er der en stor forskel på, hvordan USA og Danmark bruger sine ressourcer; ”Det danske forsvar er rigtig gode til at få meget ud af de få ressourcer, vi har, i kraft af at være et lille land. En dansk soldat skal have mange forskellige kompetencer, fordi vi ikke har de næsten ubegrænsede ressourcer, som amerikanerne er vant til, og det finder amerikanerne også hurtigt ud af, når de arbejder med os”, fortæller premierløjtnant Sejr.
Han peger også på en ting, som amerikanerne er særlig gode til, og det er at holde på traditionerne; ”Amerikanerne er gode til at skabe korpsånd ved at holde fast i traditionerne – f.eks. er der hilsepligt, når man går forbi hinanden, at delingsføreren melder af til instruktøren inden undervisningsstart, også har hver deling en fane med rundt. Umiddelbart kan det virke ligegyldigt, men det skaber et stærkt sammenhold”, fastslår han.
Efter Lasses undervisning i skriftlig militær kommunikation er der
også tid til, at kadetterne kan stille spørgsmål til Lasse om danske
forhold – og amerikanerne er ivrige for at lære om Danmark.
Stort udbytte
Der er ingen tvivl hos skolechef og oberst Flemming Meinertz’ om, at Hjemmeværnet får et stort udbytte af at sende instruktører til udlandet.
”Foruden vi får vist den danske undervisningsmodel frem, så er styrken i samarbejdet med f.eks. USA, at vores instruktører kompetenceudvikles. Dels styrker det deres sproglige kompetencer, men under forberedelsesfasen, når instruktørerne skal sætte sig godt ind i undervisningsmaterialet, skabes også en faglig ballast. At stå i USA med en anden pædagogisk tilgang samt mødet med en anden kultur, tror jeg på, giver hår på brystet, og det hele er med til, at de bliver dygtigere og bedre rustet til at stå i en dansk klasse”, udtaler skolechef og oberst Flemming Meinertz.
For at komme i betragtning til at komme med som instruktør i USA, skal man gennemføre Grundlæggende Instruktørkursus samt det amerikanske instruktørkursus, Common Faculty Development Instructor Course (CFDIC), som hvert år finder sted i uge 27 under Sommerkursus i Nymindegab.
Vil du læse mere?
Så har hver af de 3 instruktører sendt os et postkort fra rejsen til USA.
Læs sergent Sofie Holms postkort her.
Læs løjtnant Asbjørn K. Andersens postkort her.
Læs kaptajn Lasse Kjemtrups postkort her.
