Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Årets indsats 2019 uddelt til et vigtigt bindeled

Med hele 9 indstillinger er Årets Indsats 2019 landet det helt rette sted. Årets Indsats formår at skabe sammenhold, er bindeled og en vigtig motivator for resten af kompagniet.

10-02-2020

Af KC Lotte Klærke

​Normalt uddeles Årets Indsats i forbindelse med Årsstart eller kompagniafslutning, men omstændigheder gjorde, at den særlige Årets Indsats blev tildelt i forbindelse med kompagniaften 6. februar.

 

I år går Årets Indsats til en særlig person, som har været med i kompagniets fra start. Sidsel Alsing har fået hele 9 indstillinger til dette års Årets Indsats. Det er rigtig flot! Men ingen af indstillingerne er rigtig taget højde for, da jeg som kompagnichef, allerede i sommers tog min beslutning om Årets Indsats 2019.
det er sjældent at Årets Indsats besluttes uden rådføring ved øvrige ledelse og befalingsmænd og jeg har endnu ikke - før nu - taget beslutningen alene, så tidligt!
Sidsel er speciel på mange måder og jeg er stolt over at hun er en del af kompagniet!

I 2017 og 2018 modtog jeg flere indstillinger omkring Sidsel til Årets Indsats, men her blev andre udvalgt. I 2019 var der ingen tvivl og det viste kompagniet meget tydeligt.

Sidsel er en ildsjæl og en vigtig del af kompagniet. Hun viser stort engagement og vilje til at drive gruppen, delingen og kompagniet i en positiv retning. Selvom Sidsel også privat/arbejdsmæssigt har store opgaver, går hun altid foran ifht kompagniet og Hjemmeværnet.
Sidsel er et forbillede for både gruppe og øvrige befalingsmænd. Hun tager føringen og har de sidste år været den faste støtte i gruppen og formået at skabe et stærkere sammenhold. Det har smittet af på resten af kompagniet.
Sidsel har ligeledes været ansvarlig for undervisning til træningsaftener, hvor hendes udførsel tydeligt afspejler hendes erfaring fra hverdagen og arbejdslivet. Det er en vigtig egenskab og styrke i Hjemmeværnet at kunne inddrage sine civile kompetencer i kompagniet.

Sidsel er netop det, som befalingsmand, som kompagniets førere sætter pris på: fagligt opsøgende, kompetent og et vigtigt bindeled.​

ÅRETS INDSATS går til en person (eller flere), som har gjort en ekstraordinær og særlig indsats til gavn og glæde for mange i kompagniet. 
Indsatsen kan være noget særligt for kompagniet eller en særlig personlig indsats eller udvikling, som har haft positiv betydning for kompagniet.
Det kan enten være ved en enkelt aktivitet/begivenhed/opgave eller over en længere periode i det indeværende år.

 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring