Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Træn til optagelse i SSR

[HJK] Så er det nu, du skal i gang med forberedelsen til SSR optagelsesforløb. Det går løs igen fra januar 2020, men allerede nu skal din træning sættes i system. Her får du de bedste tips og tricks. (Redigeret).

16-09-2018

Læs også ny artikel: "Aspirant Oskar tager springet" om SSR Testweekend (Se også VIDEO).

Update! SSR Uddannelsesdeling er en mulighed for dig til at træne med andre aspiranter!​

Denne artikel omtaler fysiske krav og optagelsesbetingelser, der har ændret sig siden September 2018. Læs de aktuelle optagelseskrav til SSR.

[HJK Arkiv-historien], bragt første gang i Hjemmeværnsmagasinet, September 2018 side 26-27, udgivet af Hjemmeværnskommandoen.

Går du med en patruljesoldat i maven?

Så er det nu, du skal i gang med forberedelsen til SSR optagelsesforløb. Det går løs fra 18. januar 2019, men allerede nu skal din træning sættes i system. Her får du de bedste tips og tricks.

Du bliver testet i styrke, løb, march, kortlære og svømning. Læs mere om discipliner, forløb og krav på www.ssr.dk

 

”Til optagelsesforløbet bliver du testet i en række forskellige elementer. Derfor foreslår jeg, at du i første omgang deler din forberedelse op i tre kategorier: Fysisk træning, Træning i vand og Faglig træning, og senere begynder at kombinere dem. God træning – vi ses til januar!”
– Carsten Brøndum, Kursusleder hos SSR.

 

Træn til Optagelse i SSR (Mobil-version af artikel) 


Fysisk træning

March
Du skal i gang med marchtræning med oppakning hurtigst muligt. Det kræver tilvænning af led, sener og vedhæftninger i kroppen, så du skal bygge formen stille og roligt op for at undgå skader. De fleste kan relativt hurtigt træne deres kondition og styrke, men mange overser, at det tager tid at vænne sig til march med oppakning. Begynd træningen nu, hvor det stadig er lunt – så vænner du dig gradvist til de faldende temperaturer. Husk: hvis du tager alene ud på orienteringsmarch, så fortæl andre, hvor du tager hen, og hvornår du forventer at være tilbage.

Tip: Du kan med fordel kombinere din træning af march og orienteringslære - du skal blot være opmærksom på, hvad dit fokus er. De dage hvor du fokuserer på orienteringslære, kan du med fjerne lidt af oppakningen.

Løb
Du skal kunne løbe 2400 meter på under 12 minutter i uniform og støvler. Du kan sagtens starte i løbesko her i efteråret, men et godt stykke tid før prøven skal du skifte over til at løbe i støvler. 
OBS! Denne artikel omtaler fysiske krav og optagelsesbetingelser, der har ændret sig siden September 2018. Læs de aktuelle optagelseskrav til SSR.

Tip: Hvis du er nervøs eller træt, kan det nemt påvirke din præstation. Derfor anbefaler jeg, at du træner til at kunne præstere mere, end det vi kræver til prøven. Hvis fysikken ikke er helt i top, får du svært ved at klare kravene og koncentrere dig om det faglige. Så læg lidt til distancerne og få bedre overskud.

Styrkeprøven
To af de discipliner hvor folk ofte falder igennem er kropshævninger og planke. Mit bedste råd er, at du allerede nu henter appen ”Træn Med Forsvaret” og begynder at træne efter Core-programmet. Så burde du være godt dækket ind.


 
Træning i vand
Tag i svømmehallen så ofte som muligt, og væn dig til at være i vandet. Træn udspring fra vippe og svøm passende distancer. Det er også en god idé at lave lidt undervandsøvelser – for eksempel i at holde vejret under vand. Husk at du aldrig må lave den slags træning alene. Som minimum skal livredderen vide, hvad du laver.


Faglig træning
Hvis du ikke allerede har taget et kursus i orienteringslære, er det nu, du skal i gang. Måske tænker du, at det kan du sagtens finde ud af, men når du bliver træt og kold, skal du have det så meget på rygraden, at du stadig husker at tælle skridt, tjekke kompas etc. Du kan tage et orienteringskursus som fjernundervisning på hjv.dk under aktivitetsmodulet. (vælg brevskole og dernæst kurset 8130 - orientering kort og kompas)

Træn til Optagelse i SSR (Mobil-version af artikel) 


Træn samlet - og sigt højere end bundkravene
Det kan godt være, at du nemt kan klare de forskellige tests hver for sig. Men for din egen skyld, bør du prøve at træne elementerne samlet. Til prøven kommer testene nemlig efter hinanden - og så bliver det ekstra hårdt. Start med styrketestene, og slut af med løb. Og skift gradvist ud med uniform og støvler, efterhånden som din form bliver bedre.


Husk den rigtige påklædning:
Det kommer bag på mange, hvor vigtig den rigtige påklædning er. Især strømper og underbeklædning er essentielt, hvis du bogstaveligt talt vil komme helskindet igennem. Med de rigtige strømper undgår du i høj grad vabler, ligesom de rigtige underbukser kan forhindre skrabesår i skridtet.

Brug strømper med en god pasform og gerne med lidt uld, så de holder på varmen, hvis de bliver våde. De udleverede sandfarvede er fine. Sørg for at bruge tætsiddende underbukser - gerne svedtransporterende - og uden bomuld. Men når det så er sagt, så er mit vigtigste råd, at du skal bruge noget, der passer til dig.


Træn til Optagelse i SSR (Mobil-version af artikel) 


Hvad er SSR ?
Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni – med det mere mundrette navn SSR - er Hjemmeværnets nationale specialenhed. Kompagniet er specialuddannet og støtter blandt andet de danske specialoperationsstyrker med særlig rekognoscering, finskytter og stabskapaciteter.

SSR har baser i Høvelte og Brabrand, men der er også mulighed for at træne decentralt ude i landet. Hvis du har gennemført Hjemmeværnsskolens videregående Patruljeuddannelse (VPU), kan du søge om optagelse i SSR på særlige vilkår. 

Update anno 2020: SSR har idag base på Flyvestation Skalstrup ved Roskilde og Flyvestation Tirstrup ved Århus. Hjemmeværnsskolens patruljeuddannelser er ikke et krav, og giver ikke længere mulighed for at søge optagelse i SSR på særlige vilkår, men det vil aldrig være en ulempe at have større rutine indenfor patruljetjeneste inden man søger optagelse i SSR. Kontakt SSR for nærmere vejledning.




Datoer til din kalender:

 ● Testweekend A: 18.-20. januar 2019
 ● Testweekend B: 8.-10. februar 2019
 ● Patrulje-Modul 1: 21.-24. februar 2019
 ● Patrulje-Modul 2: 07.–10. marts 2019
 ● Patrulje-Modul 3: 21.–24. marts 2019
 ● Patruljeugen: 06.–14. april 2019

NB! Optagelsesforløbet foregår på Sjælland

(Denne artikel blev først gang bragt i Hjemmeværnsmagasinet, September 2018)

Denne artikel omtaler fysiske krav og optagelsesbetingelser, der har ændret sig siden September 2018. Læs de aktuelle optagelseskrav til SSR.


Update! SSR Uddannelsesdeling er en mulighed for dig til at træne med andre aspiranter!​

DATOER for 2020, 2021, 2022​ osv. følger samme struktur som i 2019.



Nyttige links:


Træn med Forsvaret - App'en

https://www.traenmedforsvaret.dk/Profil/Download-app

 

H.8130 - Orientering, kort og kompas (Ældre version)
https://issuu.com/s.s.r/docs/bilag-7-laerebog-i-kortlaere

 

Forsvarets Fysiske Test / Styrketest - C :
https://issuu.com/s.s.r/docs/forsvarets-fysiske-test-styrketest

 

SSR Træningshåndbog
https://issuu.com/s.s.r/docs/ssr-haandbog

 

Aktuelle datoer for optagelse i SSR, med mere.
www.ssr.dk  

 

Søg optagelse i SSR
https://www.hjv.dk/oe/HVKSSR/Sider/Optagelse.aspx

 

Interesseret ? Kontakt straks SSR på telefon 70 22 65 04 eller info@ssr.dk  


Denne artikel omtaler fysiske krav og optagelsesbetingelser, der har ændret sig siden September 2018. Læs de aktuelle optagelseskrav til SSR


Læs også ny artikel: "Aspirant Oskar tager springet" om SSR Testweekend (Se også VIDEO).​​

Hvis du vil vide mere

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring