Jeg vil gerne hermed takke frivillige og fastansatte for samarbejdet og for samværet. De sidste tre år af min karriere har jeg nydt det privilegium at have med Jer at gøre, og det har været en fornøjelse.
Fordi Hjemmeværnet er værnet, der passer på hjemmet,
fordi mange af os danskere faktisk gerne vil passe på det Danmark vi kender,
fordi der er en stærk sammenhængskraft i vores land, og
fordi I selvstændige og begavede mennesker vil være soldater så I kan gøre en forskel – når krisen eller katastrofen rammer os igen.
Der er to områder, jeg har prioriteret:
For det første vil jeg sikre, at vi er klar til at imødegå det uventede, og for det andet vil jeg som militær og indsættende chef gøre mit til, at I er bedst muligt sikret i opgaveløsningen, når I bliver indsat!
Det er faktisk ikke så svært. Det er jo hvad jeg har lært mig selv og andre i de sidste 40 år:
- Forbered dig bedst muligt på løsning af den næste træfning eller slag!
- Sørg for at dine soldater er så godt beskyttede som overhovedet
muligt opgaveløsningen!
Det har derfor været styrende for mig at skabe flest mulige kampklare soldater ud af Jer, for derved at tiltrække endnu flere, der gerne vil være med til at være klar, når der er behov for det.
For der bliver behov. Vi ved bare ikke hvornår, hvordan eller hvor. Men jo dygtigere hjemmeværnets enheder er til at bevogte og kæmpe – jo bedre forberedt er I og samfundet, den dag det sker.
Det at tage ansvar for mine indsatte soldaters sikkerhed har været noget mere problemfyldt, end jeg havde forestillet mig.
Efter at have brugt utallige år i hæren på at beskytte og forberede soldater og enheder bedst mulig på de udfordringer de kunne møde i de internationale missioner, så har det været lidt af et mareridt herhjemme at opleve en, til tider, total manglende forståelse for, at truslen herhjemme, lige nu, er lige så stor som den reelt var ude i nogle af de tidligere internationale missioner.
Jeg tror, jeg har rokket lidt ved begge de områder, som jeg gerne ville påvirke. Jeg er dog ubehageligt klar over, at jeg ikke er kommet i mål.
Jeg håber for mine efterfølgere, at de bliver i stand til at gøre hjemmeværnets enheder endnu mere klar til at imødegå det uventede, og til at de oplever en større forståelse for, at soldaterne på opgave skal være udrustet til at kunne imødegå truslen, når og hvor den rammer.
Tak for kampen. Jeg har nydt hver time iblandt jer.
Eigil Schjønning
oberst
