Distrikt København har siden 2015 haft en beredskabsstyrke, og det er derfor helt naturligt at den nu indgår i Hjemmeværnets Beredskabsstyrke.
Certificeringen sker på baggrund af den alarmeringsøvelse, som fandt sted i september måned på Kastellet. Det er planen, at resten af den københavnske beredskabsstyrkes 161 mand følger efter, når distriktet afholder alarmeringsøvelse igen i marts 2018.
Med certificeringen følger et særligt ærmemærke, der tydeligt viser, at soldaterne er kontrolleret og fundet egnet til at indgå i Hjemmeværnets Beredskabsstyrke. Ærmemærket gælder ligesom certificeringen i et år ad gangen.