Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Danske og lettiske styrker forsvarer Finderup

PRESSEINVITATION I forbindelse med øvelsen Northern Strike er der lørdag d. 22. juli mulighed for pressen for at komme til Finderup øvelsesterræn og se, når danske og lettiske soldater træner.

13-07-2017
​Danske og lettiske hjemmeværnssoldater træner i weekenden 22.-23. juli i Finderup øvelsesterræn for at blive klar til øvelsen, Northern Strike, der foregår i Michigan, USA. Soldaterne skal gennem en begivenhedsrig lørdag med bl.a. skarpskydning og angreb. Weekenden markerer samtidig afslutningen på et længere uddannelsesforløb, som de danske hjemmeværnssoldater har gennemgået. Det er første gang de danske og de lettiske soldater mødes og fokusset for weekenden er at indarbejde og finpudse samarbejdet.

Derfor er der åbent for pressen lørdag d. 22. juli fra 12.00. Tilmelding senest d. 20. juli kl 12.00 til informationschef Rune Kronenberg på lrgnv-g9-01@hjv.dk. Skriv i mailen hvem der kommer, samt et mobilnummer.

Northern Strike er en stor international øvelse, der finder sted i Michigan fra slutningen af juli til midten af august. Der forventes omkring 5-6000 solder på jorden med fuld støtte fra luften. Øvelsen giver mulighed for, at enheder fra mange nationer og værn får opbygget og vedligeholdt deres militære færdigheder. Der deltager soldater fra seks NATO-lande; USA, Canada, England, Polen, Letland og Danmark.

Hjemmeværnet stiller med et fælles dansk-lettisk infanterikompagni. Her vil der være særligt fokus på det dansk-lettiske samarbejde i en multinational ramme. Bidraget udgør over 150 soldater, og af disse er næsten 90 danske hjemmeværnssoldater. Samtidig får soldaterne øvet et yderst realistisk scenario, hvor internationale opgaver løses i enheder, der består af flere nationer, som skal kunne samarbejde og kommunikere – selv i svære og pressede situationer.

For yderligere spørgsmål og tilmelding:

Informationschef Rune Kronenberg, 7242 1605, lrgnv-g9-01@hjv.dk

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring