Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Der bliver lyttet intenst på stabsseminaret i Nymindegab

Klare linjer - hele vejen

Den sammensmeltede stab ved Landsdelsregion Vest har i de sidste par dage været samlet til stabsseminar i Nymindegablejren.

19-01-2017

Når to regioner lægges sammen, er det også to kulturer, der skal smelte sammen. Samtidig er der nye mennesker og opgave at forholde sig til. Derfor har hele staben ved den nye Landsdelsregion Vest været sammen i Nymindegab for at lære hinanden at kende og tegne den fælles fremtid.

Både chefen, oberst Flemming Agerskov, stabschefen, oberstløjtnant Søren Damgaard Møller og sektionscheferne fik lov til at præsentere sig selv og deres forventninger til samarbejdet og heldigvis var der hele vejen rundt enighed om, at klare linjer og klar besked var afgørende for samarbejdet.

På dag 2 gik de forskellige sektioner sammen for at definere og fordele opgaver og sektionscheferne har nu lidt tid til at få finpudset de endelige funktionsbeskrivelser.
Stabsseminaret sluttede med en spørgetime, hvor alle medarbejdere kunne få afklaret eventuelle spørgsmål til det fremtidige stabsarbejde. Her fremhævede obersten loyalitet og integritet som altafgørende for succes - ”Vi gør de ting, vi siger, og vi siger de ting, vi gør” – og beskeden til medarbejderne var klar; ”En chef er kun så god som hans stab gør ham”
​Efter et par produktive dage var stabschefen fuld af optimisme, da han med tilfredshed i stemmen konstaterede; ”når jeg ser ud over den akkumulerede viden og erfaring i det her lokale, så kan det ikke gå galt”.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224