Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

FRIVILLIGE HJEMMEVÆRNSSOLDATER/PERSONEL AF RESERVEN I HJEMMEVÆRNET - SØGES TIL INTERNATIONAL OPGAVE

Advisors og instructors med interesse i udsendelse søges

07-07-2017

Er du en robust og erfaren instruktør, der kan undervise i basale infanterifærdigheder på enkeltmands- og gruppeniveau? 

Vil du gerne være med til at uddanne irakiske infanteribataljoner i 4-8 ugers moduler i basale infanterifærdigheder på enkeltmand og gruppeniveau? 

Kan du sige ja til ovennævnte, vil vi gerne høre mere om dig. ​

​OPGAVEN

Vi skal bruge et antal advisors/instructors, der er interesseret i seks måneders udsendelse til Irak, nærmere betegnet Al Asad Airbase i Irak, som ligger cirka 200 km vest for Bagdad. Hjemmeværnet forventer via Værnsfælles Forsvarskommando at blive forespurgt, om Hjemmeværnet kan bidrage med to instruktører, som skal indgå i de såkaldte Training Teams. Det forventes, at missionsforberedende uddannelse påbegyndes i løbet af november 2017, og udsendelse til Irak er fra omkring 1. februar 2018 og seks måneder frem. Hjemmeværnets bidrag til training teamet forventes at bestå af personel med graderne sergent og premierløjtnant.

 

FORUDSÆTNINGER FOR DELTAGELSE

Grundlæggende skal du:

- Være en robust og erfaren instruktør, der besidder gode og velafprøvede instruktørmæssige kompetencer, der kan bringes i spil i undervisning af op til 50 elever ad gangen i infanterifærdigheder – og på engelsk.

- Besidde gode evner til at tilegne sig nyt stof, herunder eksempelvis tilegne sig viden og færdigheder på ukendte materiel- og våbengenstande og omsætte dette til tilrettelæggelse af relevante lektioner.

- Være en robust og erfaren befalingsmand med dokumenteret erfaring i udøvelse af fører-virke fra Hjemmeværnet og/eller Forsvaret på GRP- og/eller DEL-niveau.

- Have gode engelskkundskaber.

Endvidere bør officeren:

- Have forudsætninger for at kunne planlægge og forestå en sammenhængende uddannelsesdag for et irakisk kompagni og herunder kunne skabe sammenhæng mellem uddannelsens indhold og håndtering af sikkerhed i forbindelse med skarpskydning, kørsel m.m. samt kunne koordinere indre og ydre sikkerhed i forbindelse med træningsaktiviteter med de tilstedeværende sikkerhedsstyrker.

- Have erfaring fra gennemførelse af enhedsuddannelse på GRP- og DEL-niveau inden for defensive og offensive taktiske aktiviteter, herunder kamp i bebyggede områder.

 

Ud over ovenstående forudsætninger skal følgende forhold være i orden for dig:

- Forsvarets fysiske test – gennemført og godkendt.

- Helbreds- og tandlægegodkendt.

- Sikkerhedsgodkendt til fortroligt eller hemmeligt.

 

INFORMATIONS OG AFPRØVNINGSDAG

Afprøvningsdag for de fysiske krav finder sted ved Landsdelsregion Vest lørdag d. 19. august kl. 10-00 på Skive Kaserne, Søndre Boulevard 15, 7800 Skive.

Frist for tilmelding er mandag d. 14. august kl 12.00. tilmelding og evt. spørgsmål til testen rettes til lrgnv-g2-03@mil.dk.

Interesserede tilmelder sig via mail, jf. frist. Husk medarbejder nr. – enhed – fulde navn

Der mødes omklædt i idrætstøj kl.10.00 ved BYG 8(Landsdelsregion Vest)

Bliver man skadet eller forhindret, efter tilmelding – frameldes ligeledes på ovenstående mail adresse.

Består man sin fysiske test bliver man efterfølgende kaldt til afprøvning 9. september af Hjemmeværnskommandoen. Her bliver man bl.a. afprøvet i sine instruktør- og føringsmæssige færdigheder på engelsk, enkeltkæmperfærdigheder og en individuel samtale gennemføres med nærmere info og vilkår for opgaven.

 

LØN OG ANSÆTTELSE

Din deltagelse i opgaven er opdelt i to perioder; før og efter den ansættelse.

Før ansættelsen

Aktiviteter, der gennemføres forud for ansættelsen i november, honoreres med hjemmeværns-ydelser, herunder mulighed for udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste eller for reservepersonel indkommandering.

Efter ansættelsen

I perioden fra ansættelsesstart til medio september 2018 vil du blive ansat på en tidsbestemt kontrakt.

Der gennemføres supplerende militær uddannelse forventeligt ved Uddannelsescenter Sjælland i perioden medio – ultimo november 2017. I denne periode skal du bl.a. gennemføre:

·         Omskoling til GV M/10 og P M/49.

·         Rutinering i førstehjælp.

·         Taktisk Sanitetstjeneste for Enkeltmand (TSE).

·         CBRN uddannelse.

·         CAC A uddannelse.

 

Fra ca. 1. december 2017 og indtil udsendelsen til Irak gennemføres der Resterende Opstilling ved Garderhusarregimentet på Antvorskov Kaserne.

Når du er ansat på tidsbestemt kontrakt, er du samtidig ansat på tjenesterejsevilkår. Det betyder bl.a., at du kan oppebære time- og dagpenge efter gældende regler, og at du optjener merarbejde ved tjeneste ud over normal arbejdstid (37 timer pr. uge). Optjente timer afspadseres, og evt. ikke afviklet merarbejde udbetales i forbindelse med kontraktophør. Der optjenes natpenge, weekend-tillæg samt § 15-frihed efter gældende regler.

Under udsendelsen til Irak, forventet fra primo februar 2018, er du udsendt på INTOPS-vilkår, og du vil derfor modtage et skattefrit udetillæg samt et FN-tillæg jf. gældende bestemmelsesgrund-lag. Tillæggets størrelse afhænger af din grad under udsendelsen.

FN-tillægget dækker bl.a. merarbejde (overarbejde). For arbejde på lørdage, søndage og helligdage optjenes der 2/7-dage, der afvikles i forbindelse med orlov. Ikke afviklede 2/7-dage udbetales efter hjemkomst.

Eksempler på månedsløn og tillæg under udsendelse (INTOPS) kan ses på dette link på Forsvarsministeriets hjemmeside, idet endelig lønindplacering sker med baggrund i stilling samt dine kvalifikationer og kompetencer.

http://www.fmn.dk/videnom/Pages/Loeniforsvaret.aspx

FORSIKRINGSFORHOLD

Du er omfattet af lov om arbejdsskadeforsikring og Europæiske Rejseforsikring. Under udsendelsen er du omfattet af særlige forsikringsforhold gældende for INTOPS.

KRAV PÅ ORLOV FRA NUVÆRENDE ARBEJDSGIVER

Du er omfattet af ”Lov om værnepligtsorlov og om orlov ved Forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet”. Loven beskriver lønmodtageres krav på orlov i forbindelse med deltagelse i internationale opgaver.

KONTRAKTINDGÅELSE

Som beskrevet tidligere vil ansættelse ske på tidsbestemt kontrakt. Ansættelse gennemføres ved Center for Stabiliseringsindsatser foranstaltning i samarbejde med Forsvarsministeriets Personale-styrelse og 2. Brigade.

VIL DU VIDE MERE Har du fået lyst til at høre mere om opgaven herunder løn og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte MJ Carsten Christiansen på mail HJK-CSI-RU1@mil.dk.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring