Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Danske og amerikanske forsynere
​Danske og amerikanske forsynere

Staben og forsyningselementet – uvurderlig støtte til soldaterne

En soldat uden ammunition, vand, mad og ordrer er ikke meget bevendt i en krig, derfor skal man ikke undervurdere forsyningselementet og stabens betydning for, at opgaver kan løses hurtigt og på bedste vis.

04-08-2017
Fotos: Peder Fritz Nielsen​

Staben ved det dansk/lettiske bidrag til ”Northern Strike” har nok at se til: der skal koordineres med amerikanerne og englænderne, der skal udstedes befalinger til kompagniet, og befalingerne skal tilrettes, hvis situationen ændrer sig, og så skal der hele tiden være styr på logistikken, så soldater og materiel kan blive transporteret derhen, hvor der er behov for dem.

På de daglige briefinger, gives relevante befalinger og informationer videre til Kompagniledelsen, der agerer ud fra disse.
Det er derfor meget vigtigt, at relevant information når frem til de rigtige personer, så vi sikrer en effektiv og hurtig løsning af de opgaver, den dansk/lettiske styrke bliver pålagt.


Kaptajn Peder Hagensen deltager i "Commanders Briefing"

Hvis de dansk/lettiske soldater i felten skal være effektive og klar til at løse deres opgaver, er det vigtigt, at de hele tiden har adgang til de ting, de har behov for: materiel, ammunition, vand, mad osv. Alle de ting der skal til for, at en soldat fungerer optimalt.

På Northern Strike er det forsyningsbefalingsmand, Oversergent Johnny Christensen og hans 4 hjælpere, der arbejder hårdt på at skaffe alt hvad soldaterne har behov for – i godt samarbejde med de amerikanske forsynere.

”Mine folk gør et fantastisk arbejde – de er motiverede, positive og har stor fokus på at sikre, at soldaterne har de ting, de behøver” fortæller han, og fortsætter: ”Samarbejdet med vores amerikanske kolleger forløber helt fantastisk. De er utrolig imødekommende og gør alt hvad de kan for at skaffe det materiel, vi bestiller. Selv noget så specielt som en tromme til 2. Deling skaffede de”, fortæller han med et smil.

Det er ikke kun danskerne, der er rigtig glade for samarbejdet med deres amerikanske kolleger. Fra amerikansk side er der også masser af positive meldinger.

Kaptajn Kasheneider og Sergeant First Class Dentler fra Michigan National Guard Logistics (Logistikenheden) har masser af rosende ord om danskerne:

”Det her er en virkelig god oplevelse, de er fantastiske at arbejde sammen med – meget bedre end jeg havde turde forvente” udtaler Kaptajn Kasheneider, ”Vi har en god stemning, med masser af humor – det får arbejdet til at glide. De danske soldater er rigtig dygtige – alle danskere burde være stolte af deres Hjemmeværnssoldater” slutter han.


Forsynerne på arbejde


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring