​​​​​Fotos: Christian Sundsdal og Mick Dyrby, Grafik: Rasmus Meisler.

Marinehjemmeværnet kan 15. marts i år fejre 70 års jubilæum. Alligevel er det ikke alle, der kender den maritime del af Hjemmeværnet. Selvom de frivillige i landets 38 flotiller (underafdelinger) yder en stor indsats, så løses langt de fleste af Marinehjemmeværnets opgaver nemlig derude, hvor de færreste får øje på det, eksempelvis overvågning af fremmede statsskibe igennem Storebælt eller en søredningsoperation midt ude i Kattegat. 

- Der er brug for Marinehjemmeværnet i Danmark. Vores opgaver til søs vil altid være der. Det kan ikke klares med en radar eller en drone. Nogen skal være til stede derude. Vi har de veluddannede frivillige, vi har materiellet, og vi har viljen til at gøre en forskel. Nye trusler og nye opgaver har kun gjort os endnu mere relevante, siger Chef for Marinehjemmeværnet, kommandør Henrik Holck Rasmussen.

Tilbage til en skarpere militær rolle

Sikkerhed og tryghed blev ikke taget for givet i efterkrigstidens Danmark, da Marinehjemmeværnet blev oprettet i 1952. Dengang var hovedopgaven ’Bevogtning af danske havne og observationstjeneste under sejlads’. De opgaver har nu fået fornyet fokus efter flere årtier, hvor Forsvarets maritime indsats har været rettet mod anti-pirateri og menneskesmugling mv. langt fra Danmark, og hvor Marinehjemmeværnet primært har taget sig af sørednings- og havmiljøopgaven i Danske farvande.

Imidlertid har sikkerhedssituationen de senere år ændret sig, og der er øget opmærksomhed på de mere skarpe, militære opgaver. Det blev helt tydeligt med Forsvarsforliget 2018 – 2023, hvor det blandt andet understreges, at NATO mod øst ’står over for et udfordrende og mere selvhævdende Rusland’. Med den seneste sikkerhedspolitiske udvikling i Europa er behovet for et skarpt og indsatsparat Marinehjemmeværn tydelig. Derfor er Hjemmeværnet nu klar til bl.a. at løse såkaldte ’Host Nation Support’-opgaver (HNS). Det betyder, at hjemmeværnssoldater fra alle værn understøtter, at Danmark er i stand til at modtage NATO-enheder på dansk territorium. 

Skærpet maritim bevogtning og farvandsovervågning

HNS-opgaven for Marinehjemmeværnet går ud på at støtte sikker ankomst, ophold og afgang fra danske havne for allierede enheder. MFP-enhederne yder maritim bevogtning i havnebassiner fra deres gummibåde, og de kan overvåge under vandet med multi-beam-ekkolod og undervandsdrone. MFP-enhederne er meget efterspurgte, og var senest indsat til HNS, da Forsvarets NATO-bidrag blev sendt af sted fra Køge til Baltikum første uge af marts i år. HNS-opgaven kan også støttes uden for havnen af Marinehjemmeværnets grå fartøjer, som kan agere afvisningsfartøjer, yde eskorte mv.

Danmark er porten til Østersøen, og der holdes et skarpt øje med skibstrafikken og den maritime infrastruktur feks. broer, tunneller, søkabler, gasledninger mv. Farvandsovervågningen er en klassisk opgave for Marinehjemmeværnet, som også ofte sendes ud for at følge bl.a. russiske flådeenheder på vej gennem Storebælt og Øresund. Opgaven har i disse år udviklet sig voldsomt i forhold til samarbejdet med Søværnet. Det gælder f.eks. ’billedopbygning’, som handler om systematisk at levere korrekte oplysninger om observationer til søs ind til Forsvarets Maritime Operationscenter. Det bliver øvet intenst med blandt andet Søværnets fregatter. 

Generelt har Marinehjemmeværnet i nyere tid løftet sit niveau inden for den sømilitære taktiske forståelse og inden for skydning i land og til søs. Uddannelserne er blevet opdaterede, og der er blevet indført taktiske seminarer, hvor man gennemspiller forskellige scenarier og dilemmaer.

Læs videre under billedet ...

- MFP-enheder på Host Nation Support-opgave i Køge Havn 4. marts 

En vision der bygger på kammeratskab og maritimt sammenhold

Udvikling af den operative indsættelsesevne og skærpelse af den militære profil mv. er styret af den sikkerhedspolitiske udvikling og den sømilitære opgave. De bærende elementer indgår sammen med begrebet ”maritim hygge” i Marinehjemmeværnets Vision. 

En sådan transformation – eller genindlæring af tidligere tiders færdigheder – kræver en ”open minded” frivillig organisation med et stærkt fællesskab og sammenhold. Og det er netop det, som udgør Marinehjemmeværnets DNA. Tusindvis af dedikerede frivillige marinere har igennem 70 år opbygget et frivilligt beredskab, der bygger på kammeratligt sammenhold, udfordrende oplevelser og det ultimativt at medvirke til det maritime forsvar af Kongeriget Danmark.  Og så har værnet endda sine egne maritime musikkorps!

Nye fartøjer på tegnebrættet

Marinehjemmeværnet har inden for de senere år også gennemgået en større organisatorisk forandring. I 2017 blev to Marinehjemmeværnsdistrikter og et inspektorat samlet i én myndighed med nye sektioner, og der blev oprettet en ny Frivillig Stab og skabt mange nye snitflader og opbygget solide samarbejdsrelationer. Stabene ved Marinehjemmeværnet har til opgave at understøtte flotillernes indsatsparathed og skabe bindeled imellem den frivillige struktur og Forsvaret som en offentlig institution.

Næste store skridt bliver afklaringen af den fremtidige flåde, hvor de 30 år gamle 800-klassefartøjer står forrest til en udskiftning. Mindre - men hurtigere fartøjer - er allerede blevet testet, og lige nu er en arbejdsgruppe af frivillige og ansatte i gang med sammen at tegne et oplæg til fremtidens flåde- og flotillestruktur.

Marinehjemmeværnet har altså siden oprettelsen i 1952 levet i en verden af forandringer og har løbende tilpasset sig. Konstant er dog tilknytningen til Søværnets opgaver og til søen og selvfølgelig det enorme frivillige engagement.

- Der bliver gjort en kæmpe indsats af Marinehjemmeværnets frivillige. Det gælder ikke kun de mange vigtige opgaver, der bliver løst. Det gælder i lige så høj grad den tid og det engagement, der bliver brugt på uddannelse, træning, logistik, vedligeholdelse af materiel, ledelse, rekruttering - og jeg kunne blive ved. Jeg er stolt over at kunne ønske Marinehjemmeværnet – og ikke mindst vores frivillige: Tillykke med jubilæet. I gør en kæmpe forskel​, lyder en hilsen til alle medlemmerne fra Henrik Holck Rasmussen.

Jubilæet bliver på dagen markeret ved Marinehjemmeværnets to domiciler i Brabrand og Ringsted samt lokalt ved flere flotiller, som holder åbent skib på dagen eller i den efterfølgende weekend

Læs hilsen til Marinehjemmeværnet fra Chefen for Hjemmeværnet her ​

FAKTA

Marinehjemmeværnets opgaver​

Registrerede indsættelser 2012 - 2022

• 680 udkald til eftersøgning og redning/SAR (liv i fare)
• 394 øvrig hjælp til skibe/både (brækket mast, grundstødning mm.)
• 53 udkald til havmiljøopgaver (frygt for olieudslip)
• 935 sejladser eller anden støtte til politiet
• 296 sejladser eller anden støtte til Toldstyrelsen
• 1.842 sejladsdøgn på farvandsovervågning for Søværnet i weekenderne

Marinehjemmeværnets flåde ​

• 17 stk. 800-klasse fartøjer (Byggeår 1992 - 2002​)
• 1 stk. 850-klasse fartøj (Ombygning af 800-klasse i 2010) 
• 12 stk. 900-klasse fartøj (Byggeår 2003 – 2011)
• 42 hurtige gummibåde
• 6 kommandokøretøjer med trailer til gummibåd

Frivillige, aktiv styrke

• 2012: 2.487
• 2022: 2.140
  

​