Blandt
andet var alle mand fra Fynske Livregiment, hvor nogle af dem lå i Søgård
lejen, der var blevet bygget om til at modtage de mange soldater i 36-37, hvor
min fader bl.a var en af cykeldragonerne, der er omtalt i filmen d. 9. april,
og lå ved Lundtofte. Allerede tidligt på året i 1940, var de blevet
bekendt med at tyskerne ville overskride den danske grænse, efterhånden blev de
også bekendt med datoen, men ikke klokkeslettet, som nok er bedre beskrevet i
filmen d. 9 april. kl. fire om morgenen.
Min
fader fortalte mig også, at deres løjtnant spurgte: Om de var bange , men alle
råbte nej, hvorpå befalingen lød: " Så kør da for helvede på jeres cykler
og lad os komme før tyskerne." Hurtigt fik de lavet en vejspærring med de
tilstedeværende midler i form af en gammel vogn, såmaskine og en rundsav, for
derefter at være på plads kl. 05.10, med 8 rekylgeværer og en 20 mm. kanon.
Få
minutter efter de var kommet på plads, kom de tyske tropper i en endeløs række
af motorcykler, kampvogne, biler og fodfolk, men også tyske fly fløj over dem
af 20-25 stk. i flere bølger. Selve kampen mod tyskerne varede ca. 20 min
inde befalingsmanden råbte: "Hold inde".
Men
min faders kammerat Carl, ville ikke overgive sig og løb over vejen for at få
en bedre skydestilling, men blev ramt i ryggen, hvor projektilet gik igennem
den ene lunge, mens han vaklede videre , lige ind i en tysk patrulje, der
fyrede løs.
Efterfølgende
fik soldaterne denne forklaring om Carl:
En
dansk familie havde taget en dør af, for at bruge den som båre og hentet Carl
ind fra landevejen. hvor han inden han udåndede sagde klagende "Jeg er så
Ung". En tysk sanitetssoldat var fulgt med ind, samt en tysk overlæge der
gav ham den sidste smertestillende indsprøjtning. Konen i huset holdt Carl i
hånden inden han udåndede, hvorefter døren til værelset blev smækket i og
konen udbrød: "Vi skal ikke havde hjemmetysker med våben i et dansk
hjem."
Carl
skulle ellers havde været gift 14 dage efter d. 9 april fortalte min fader,
selvom han ikke var meget for at fortælle om 9 april 1940, hvorfor denne
historie er kommet i små bidder.
For
alle i HVE 277 var Filmen d. 9 april i Herning, arrangeret til at se af KOF,
Birthe Henriette Ruby.
Filmen
giver os en historie, men også en beretning om danske soldaters modige
indsats for en overmagt, der her også tilkendegav soldatens psykiske
virkninger og følger af krigens gru, og kan anbefales alle at se.
Derfor
bør vi også lægge en rose på de faldnes grav landet over her d. 9. april, og
mindes deres store indsats med livet til følge, for Danmark for 75 år
siden.....
Skrevet
af John Valdemar Nielsen, Historiker
