Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Klædt på til vinterlige udfoldelser (Steen L. Hansen) 

Minder fra Finlandstur i februar

Fra den 3 til 8. februar 2016 deltog Brian, René og jeg deltog i et kursus i Vinterkrig, 30 km nord for Lahti i Finland, sammen med 5 andre fra Flyverhjemmeværnet

07-04-2016
Kurset gav os et indblik i Kong Vinters påvirkning af både mand, materiel og strategi.I Finland kan temperaturen skifte fra +5 grader til -30, på 3 timer. Og når det sker, kan hele terrænnet ændre karakter. Områder som før var lukkede sumpområder, bliver til fremrykkeveje for panserkøretøjer.Søer kan være så bund frosne, at de kan holde til at kampvogne passere, mens 1 meter sne stopper den selv samme kampvogn.Vi fik mange gode redskaber med hjem fra kurset, til hvordan man færdes i sådan et miljø.Påklædning, tænk i antal lag af tøj og tøj i uld.Når man bevæger sig på ski eller til fods igennem snedriver og med lave temperaturer, har man ingen problemer med at holde varmen. Sveden driver af én, og ens energiforbrug er højt. Derfor skal man have en "Breack Jacket" klar i toppen af rygsækken. En varm jakke som man hurtigt kan iklæde sig, ved længere pauser.Vi brugte store gummistøvler med en uldsok/ uldsko indeni. Fordelen ved at bruge dem er, at når ens fødder bliver varme, trænger varmen ud gennem støvlen og smelter sneen omkring den. Så kan man i sidste ende få våde støvler. Selvom man fryser og ikke føler den samme tørst som i sommervarmen, er det meget vigtigt at holde sin væskebalance i orden. Kroppen arbejder på højtryk for at holde sig varm. Vi havde altid en termokande med te, kakao eller blåbærsaft i vores udrustning. En feltdunk i basis fryser hurtigt til, og så får man ingen vand. Man kan også putte flasken ind til kroppen.I sit BSO kan man holde vandet flydende ved at dække dunken til med sne.Vi fik et intens kursus i at stå på ski. 





Vi startede ud med at gå en tur, kun med stavene, og endte ud i lange skiture mellem træer og klipper, op og ned ad bakker. Fodbold og stafet med kun én ski på, gav en god balance og føling med skiene. Når man som gruppe forskyder på ski, har man en slæde med alt gruppeudstyret, med på slæb. Tre mand trækker slæden, mens én mand virker som bremse. I slæden har man bl.a. telt, trangia, spade, sav, økse, brænde, sneslørring, førstehjælpsudstyr og andet gruppeudstyr. Den kan godt veje 100-200 kg.Når man bruger de bundfrosne søer som transportveje, skal man også vide hvad man gør hvis isen ikke kan holde, og man går igennem. Vi fik glæden af at simulere et fald gennem isen, med alt vores udstyr på. Det var koldt, men ikke så koldt som jeg havde ventet. Det kuldeshock jeg stod og ventede på, kom aldrig. Jeg røg i vandet, og uden panik fik jeg mig kæmpet op på isen igen. Men bare rolig, oppe på isen igen fik jeg kulden at føle.Efter tre dage med forskellige lektioner. Ski, tænde bål, brug af termisk udstyr, pistol skydning, førstehjælp, brugen af finsk radio og signalprocedure, sluttede vi af med en lille øvelse. Vi blev enkadreret i 8-10 mands grupper, med en dansk GF og en finsk GV1.Opgave var at vi skulle løbe på ski ind bag fjendens linjer, oprette patruljebase og udføre en rekognocering på eet fjendtligt KSN. Vejret på øvelsen var ikke med os. Der var selvfølgelig sne, men desværre steg temperaturen til omkring -1 - 0 grader, og så blæste det en vældig vind ude fra vest. De høje temperaturer gjorde skiløb ganske besværlig.Øvelsen forløb godt, og vi fik rekognoceret på objektet. 



Efter øvelsen havde vi en enkelt selvtillidsprøve og en pistol skydning, før turen gik hjem til basen hvor udrustning blev rengjort og afleveret. Vi havde en super lærerig tur, med masser af oplevelser. Og mange af tingene kan vi sagtens bruge herhjemme, især måden at færdes i naturen på.Vi fik en rigtig god støtte fra FHD, hvor Pia gjorde en kæmpe indsats for at hjælpe os godt på vej.

Der findes en mere uddybende fortælling i næste nummer af 77'eren.

Skrevet af Steen L. Hansen / Steiner - SF Deling/HVE 277 




 


Fakta

Lahti er en by i det sydlige Finland, med et indbyggertal på cirka 101.800. Byen ligger i Sydfinland, ved bredden af søen Vesijärvi, og cirka 100 kilometer nordøst for hovedstaden Helsinki.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring