Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Totalforsvarsudstilling på Svendborg Havn

Når Fyn har brug for hjælp!!

13-06-2017
​​Af kompagniraporter Palle Christiansen

Der var gang i KMP SFY’s folk i forbindelse med det årlige hvervearrangement på Svendborg Havn, lørdag den 10. og søndag den 11. juni. Sammen med vore kolleger fra Svendborg KMP, Marinehjemmeværnet, og det øvrige Totalforsvar, blev det en succes. Om der blev hvervet nogle nye folk, vides ikke endnu. Men synlige det var vi.

Og det var især takket være vores ildsjæle i HVK SFY, som lagde mange frivillige timer i det. Nævnes bør dog Annette Mieth, som har lagt mange forberedende timer i sagen.
Alt klappede, og publikum klappede.

Hvad er Totalforsvaret?
Det er blandt andre politi, beredskab, brandfolk, Falckfolk, og lokale hjemmeværnssoldater, til lands og til vands. Oplevelserne stod i kø for gæsterne. Flotilleskibet fra Svendborg, gummibåde, pansret mandskabsvogn, politibil, brandbiler, m.v.
Mange børn fik diplomer for at klare ”feltbanen”, som KMP SFY havde opstillet på havnen. Her var Christian Bjørkvig den store diplomuddeler.

Populært var det at blive hejst 30 meter op over havnen, i en mandskabskurv. Køerne var lange til denne unikke oplevelse. Stigevognen var leveret af Falck.

En hjemmeværnsgruppe fra Svendborg KMP demonstrerede en feltmæssig øvelse for publikum. De blev landsat på molen, og skulle nu ”rense” havneområdet for eventuelle ”banditter”.  En gruppe fra KMP Sydfyn agerede ”fjender”. Der var store klapsalver fra publikum, da de blev nedkæmpede!

En flot dag på Svendborg Havn.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring