SSR - Historie

 

Patruljekompagniet ved Hærens Operative Kommando (PTRKMP/HOK) blev pr. 1/1-2001 ved nedlæggelsen af Østre Landkommando (ELK) overført til disposition for Hærens Operative Kommando (HOK), som dispostionsenhed/puljeenhed jf. hærens opstilling. Indtil da betegnedes enheden: Patruljekompagniet ved Østre Landkommando (PTRKMP/ELK).

Patruljekompagni/ELK blev oprettet 1. januar 1995, med opgaven at opstille et antal patruljer til brug for fjernopklaring og indhentning af taktiske efterretninger indenfor Østre Landkommandos område. Enheden består fortsat af frivilligt hjemmeværnspersonel.

Frem til udgangen af 1994 eksisterede der to særlige fjernopklaringsenheder - patruljekompagnier eller Long Range Reconnaissance Patrols (LRRP) - benævnt hhv. Specielle Efterretningspatruljer / Østre Landkommando (SEP/ELK) og Specielle Efterretningspatruljer / Hærens Operative Kommando (SEP/HOK). De to SEP enheder havde til opgave at indhente taktiske efterretninger på kamppladsen og særligt langt bag fjendens linjer. Primært via stationær observation af fjendtlige troppebevægelser. SEP/HOK hed tidligere SEP/VLK (Vestre Landkommando) og blev oprettet i slutningen af 1950'erne, og formelt omtalt i FKO skrivelse af 9. april 1959, der siden er regnet for enhedens fødselsdato. SEP/ELK og SEP/HOK blev begge nedlagt i december 1994.

Læs også: 9. April har en særlig betydning for Hjemmeværnet og for SSR


Enhedens tidlige historie anno 1994:

Nedenforstående beskrivelse af SEP/ELK og SEP/HOK er hentet fra bogen: "DanskeSpecialstyrker" skrevet af Jacob Skaareborg, og udgivet af Tøjhusmuseet, København i 1994. ISBN: 87-89022-30-0

Tidligere Fjernopklaringsenheder i Hjemmeværnet.
Hjemmeværnet har siden slutningen af 1950’erne opstillet enheder til brug for fjernopklaring. På det tidspunkt havde den moderne krigsførelses store bevægelighed medført en stor spredning af slagmarken i bredde og dybde. I det danske forsvar erkendte man, at der var behov for enheder, der kunne se og melde bag fjendens linier. Disse enheder skulle, i samvirke med andre opklaringsformer, danne grundlaget for, hvordan man taktisk opstillede, egne enheder. I 1959 oprettedes Specielle Efterretningspatruljer / Vestre Landsdelskommando (SEP/VLK) med operationsområde på Jylland og Fyn. På Sjælland lod man i første omgang Livgarden varetage jobbet. Livgarden anvendte værnepligtige, mens SEP/VLK alle var hjemmeværnsfolk. Ved nedlæggelsen af Vestre Landkommando omdøbtes SEP/VLK til Specielle Efterretningspatruljer / Hærens Operative Kommando (SEP/HOK).

I 1967 overlod man også på Sjælland opgaven til Hjemmeværnet og oprettede Specielle Efterretningspatruljer / Østre Landsdelskommando (SEP/ELK). Årsagen hertil var dels, at man i Livgarden havde erfaret, at det med den meget korte uddannelsestid ikke var muligt at uddanne værnepligtige til den meget krævende tjeneste. Dels at erfaringer med SEP/VLK havde vist, at resultaterne var på højde med, hvad man kunne forvente hos professionelle enheder. Desuden kan man have skævet til englænderne, hvor efterkrigstidens SAS (Special Air Service) i begyndelsen bestod af frivillige i Territorial Army, "så hvis englænderne kunne gøre det, kunne vi også.". Territorial Army i England fungerer ligesom Hjemmeværnet herhjemme, bortset fra at personellet er timelønnet og der stilles væsentlige krav fysisk og tidsmæssigt.

Oprindeligt var SEP-enhederne "Stay Behind", hvilket vil sige, at patruljerne blev gravet ned og begyndte at melde fra det øjeblik fjenden passerede dem. I løbet af 1970’erne udvikledes det sig til, at patruljerne også skulle kunne foretage egentlige infiltrationer gennem fjendens linier. Dette stillede væsentligt højere krav til patruljens fysiske formåen, hvilket igen førte til indførelsen af optagelsesprøver. Især SEP/VLK førte an i denne udvikling som i form og indhold var kraftigt inspireret af Jægerkorpsets patruljekursus.

SEP/VLK indførte den første optagelsesprøve i 1975. I 1979 gennemførte man en hvervekampagne i Hjemmeværnsbladet, som resulterede i en kraftig tilgang til kompagnierne. På denne baggrund kunne man tillade sig at sætte kravene væsentligt op og sortere hårdere mellem aspiranterne. SEP/VLK indførte et 10 dages patruljekursus med optagelsesprøve.

SEP/ELK indførte deres første optagelsesprøve i 1980 af en weekends varighed. I 1987 blev optagelsesprøven omformet til et optagelseskursus af en uges varighed afsluttende med en optagelsesprøve. I 1990 blev der indført fortrængningsweekender for at undgå det store mandefald under selve kurset. De der ikke kunne klare de fysiske krav blev således siet fra under en tidlig fase.

Også ved SEP/HOK udviklede optagelsesforløbet sig. Til sidst bestod optagelsesforløbet af to dele, hhv. et patruljekursus og et aspirantkursus. Begge kurser var halvårlige og bestod af en weekends øvelse pr. måned, samt en ugentlig aften med FUT (Fysisk Uddannelse og Træning) og teori. Det var kun en begrænset del, der fik lov at fortsætte på aspirantkurset, idet patruljekurset skulle bestås med tilfredsstillende resultat. Under aspirantuddannelsen skulle deltagerne gennemføre en afsluttende prøve bestående af 3 x bronzecirkel på 12 minutter, 12 minutters løbetest i kampuniform og støvler, 10 meter tovklavring i kampuniform og støvler, kampsvømmermærket i bronze samt forhindringsbanen i kampuniform og støvler på max 5 minutter. Samtlige prøver skulle gennemføres inden for 23 timer. Gennemførelsesprocenten lå på 40-50%, men forinden da, var der sorteret kraftigt fra.

Ved SEP/ELK aflagdes optagelsesprøven i umiddelbar forlængelse af optagelseskursus. Optagelsesprøven bestod af 30 km opgavemarch med 20 kg i rygsækken samt basis og våben. Under prøven blev eleven testet i samtlige færdigheder som var indlært under den forudgående kursusuge. Dette forløb er identisk med optagelsesforløbet til det nuværende PTRKMP/ELK. Gennemførelsesprocenten plejer at ligge omkring 20%. Efter bestået optagelsesprøve skal et signalkursus også bestås med tilfredsstillende resultat.

Herefter fulgte så den videre uddannelse i begge enheder, der dels foregik ved enhederne selv, dels ved andre af forsvarets institutioner. Personellet skulle desuden hvert år gennemgå en række test for at sikre at det fysiske og faglige niveau. Ved SEP/HOK gennemførtes 4 gange årligt en træningstilstandsprøve bestående af 3 x broncecirkel og 12 minutters løbeprøve i kampuniform og støvler. Desuden afvikledes årligt en patruljekonkurrence, der havde til formål at teste såvel enkeltmand som patrulje.

Ved SEP/ELK afvikledes årligt en femkamp bestående af 3 x broncecirkel, 12 minutters løbeprøve i kampuniform og støvler, 30 km march med 30 kg oppakning og våben, signalprøve og materielkendingsprøve. Blev femkampen ikke bestået første gang afholdtes en restantfemkamp. Blev denne heller ikke bestået afgik manden fra enheden. Desuden afvikledes årligt en patruljekonkurrence, der havde til formål at teste såvel enkeltmand som patrulje. Som nævnt blev begge SEP-enhederne nedlagt i december 1994. Ved oprettelsen af PTRKMP/ELK fortsatte dele af personellet fra det tidligere SEP/ELK i denne enhed.

Kilde:
Bogen: "Danske Specialstyrker" skrevet af Jacob Skaareborg, udgivet af Tøjhusmuseet, København i 1994. ISBN: 87-89022-30-0 


Læs også artikel af chefen for SSR om enhedens historie og kapaciteter anno 2018: 

"Tiden brugt på rekognoscering er sjældent spildt"​


Læs om markeringen af 9. april 1959-2009: SEP 1959 - 2009 SSR

Læs flere historiske artikler og publikationer som PDF-filer

Denne side: SSR Historie