SSR
hed frem til 31/12-2006: Patruljekompagniet
ved Hærens Operative Kommando (PTRKMP HOK) og er militært set forsvarets og
hjemmeværnets eneste patruljekompagni (PTRKMP). Tidligere
opstillede Hæren også et patruljekompagni ved Danske Division, men dette er nu
nedlagt. Hjemmeværnet opstiller desuden et antal
patruljeindsatsdelinger/kompagnier ved de lokale hjemmeværnsdistrikter, men
disse har ikke en kapacitet indenfor fjernopklaring som
et patruljekompagni (Hæren).
Patruljekompagniet ved Hærens Operative Kommando (PTRKMP/HOK) blev pr. 1/1-2001
ved nedlæggelsen af Østre Landkommando (ELK) overført til disposition for
Hærens Operative Kommando (HOK), som dispostionsenhed/puljeenhed jf. hærens
opstilling. Indtil da betegnedes enheden: Patruljekompagniet ved Østre
Landkommando (PTRKMP/ELK).
Patruljekompagni/ELK blev oprettet 1. januar 1995, med opgaven at opstille et
antal patruljer til brug for fjernopklaring og
indhentning af taktiske efterretninger indenfor Østre Landkommandos område.
Enheden består fortsat af frivilligt hjemmeværnspersonel.
Frem til udgangen af 1994 eksisterede der to særlige fjernopklaringsenheder -
patruljekompagnier eller Long Range Reconnaissance Patrols (LRRP) - benævnt hhv.
Specielle Efterretningspatruljer / Østre Landkommando (SEP/ELK) og Specielle
Efterretningspatruljer / Hærens Operative Kommando (SEP/HOK). De to SEP enheder
havde til opgave at indhente taktiske efterretninger på kamppladsen og særligt
langt bag fjendens linjer. Primært via stationær observation af fjendtlige
troppebevægelser. SEP/HOK hed tidligere SEP/VLK (Vestre Landkommando) og blev
oprettet i slutningen af 1950'erne, og formelt omtalt i FKO
skrivelse af 9. april 1959, der siden er regnet for enhedens
fødselsdato. SEP/ELK og SEP/HOK blev begge nedlagt i december 1994.
Læs også: 9. April har en særlig betydning for Hjemmeværnet og for SSREnhedens tidlige historie anno 1994:
Nedenforstående beskrivelse af SEP/ELK og SEP/HOK er hentet fra
bogen: "
DanskeSpecialstyrker" skrevet af Jacob Skaareborg, og udgivet af
Tøjhusmuseet, København i 1994. ISBN: 87-89022-30-0
Tidligere
Fjernopklaringsenheder i Hjemmeværnet.
Hjemmeværnet har siden slutningen af 1950’erne opstillet enheder til brug for
fjernopklaring. På det tidspunkt havde den moderne krigsførelses store
bevægelighed medført en stor spredning af slagmarken i bredde og dybde. I det
danske forsvar erkendte man, at der var behov for enheder, der kunne se og
melde bag fjendens linier. Disse enheder skulle, i samvirke med andre
opklaringsformer, danne grundlaget for, hvordan man taktisk opstillede, egne
enheder. I 1959 oprettedes Specielle Efterretningspatruljer / Vestre
Landsdelskommando (SEP/VLK) med operationsområde på Jylland og Fyn. På Sjælland
lod man i første omgang Livgarden varetage jobbet. Livgarden anvendte
værnepligtige, mens SEP/VLK alle var hjemmeværnsfolk. Ved nedlæggelsen af
Vestre Landkommando omdøbtes SEP/VLK til Specielle Efterretningspatruljer /
Hærens Operative Kommando (SEP/HOK).
I 1967 overlod man også på Sjælland opgaven til Hjemmeværnet og oprettede Specielle
Efterretningspatruljer / Østre Landsdelskommando (SEP/ELK). Årsagen hertil var
dels, at man i Livgarden havde erfaret, at det med den meget korte
uddannelsestid ikke var muligt at uddanne værnepligtige til den meget krævende
tjeneste. Dels at erfaringer med SEP/VLK havde vist, at resultaterne var på
højde med, hvad man kunne forvente hos professionelle enheder. Desuden kan man
have skævet til englænderne, hvor efterkrigstidens SAS (Special Air
Service) i begyndelsen bestod af frivillige i Territorial Army, "så hvis
englænderne kunne gøre det, kunne vi også.". Territorial Army i
England fungerer ligesom Hjemmeværnet herhjemme, bortset fra at personellet er
timelønnet og der stilles væsentlige krav fysisk og tidsmæssigt.
Oprindeligt var SEP-enhederne "Stay Behind", hvilket vil sige, at
patruljerne blev gravet ned og begyndte at melde fra det øjeblik fjenden
passerede dem. I løbet af 1970’erne udvikledes det sig til, at patruljerne også
skulle kunne foretage egentlige infiltrationer gennem fjendens linier. Dette
stillede væsentligt højere krav til patruljens fysiske formåen, hvilket igen
førte til indførelsen af optagelsesprøver. Især SEP/VLK førte an i denne
udvikling som i form og indhold var kraftigt inspireret af Jægerkorpsets
patruljekursus.
SEP/VLK indførte den første optagelsesprøve i 1975. I 1979 gennemførte man en
hvervekampagne i Hjemmeværnsbladet, som resulterede i en kraftig tilgang til
kompagnierne. På denne baggrund kunne man tillade sig at sætte kravene
væsentligt op og sortere hårdere mellem aspiranterne. SEP/VLK indførte et 10
dages patruljekursus med optagelsesprøve.
SEP/ELK indførte deres første optagelsesprøve i 1980 af en weekends varighed. I
1987 blev optagelsesprøven omformet til et optagelseskursus af en uges varighed
afsluttende med en optagelsesprøve. I 1990 blev der indført
fortrængningsweekender for at undgå det store mandefald under selve kurset. De
der ikke kunne klare de fysiske krav blev således siet fra under en tidlig
fase.
Også ved SEP/HOK udviklede optagelsesforløbet sig. Til sidst bestod
optagelsesforløbet af to dele, hhv. et patruljekursus og et aspirantkursus.
Begge kurser var halvårlige og bestod af en weekends øvelse pr. måned, samt en
ugentlig aften med FUT (Fysisk Uddannelse og Træning) og teori. Det var kun en
begrænset del, der fik lov at fortsætte på aspirantkurset, idet patruljekurset
skulle bestås med tilfredsstillende resultat. Under aspirantuddannelsen skulle
deltagerne gennemføre en afsluttende prøve bestående af 3 x bronzecirkel på 12
minutter, 12 minutters løbetest i kampuniform og støvler, 10 meter tovklavring i
kampuniform og støvler, kampsvømmermærket i bronze samt forhindringsbanen i
kampuniform og støvler på max 5 minutter. Samtlige prøver skulle gennemføres
inden for 23 timer. Gennemførelsesprocenten lå på 40-50%, men forinden da, var
der sorteret kraftigt fra.
Ved SEP/ELK aflagdes optagelsesprøven i umiddelbar forlængelse af
optagelseskursus. Optagelsesprøven bestod af 30 km opgavemarch med 20 kg i rygsækken samt basis
og våben. Under prøven blev eleven testet i samtlige færdigheder som var
indlært under den forudgående kursusuge. Dette forløb er identisk med
optagelsesforløbet til det nuværende PTRKMP/ELK. Gennemførelsesprocenten plejer
at ligge omkring 20%. Efter bestået optagelsesprøve skal et signalkursus også
bestås med tilfredsstillende resultat.
Herefter fulgte så den videre uddannelse i begge enheder, der dels foregik ved
enhederne selv, dels ved andre af forsvarets institutioner. Personellet skulle
desuden hvert år gennemgå en række test for at sikre at det fysiske og faglige
niveau. Ved SEP/HOK gennemførtes 4 gange årligt en træningstilstandsprøve
bestående af 3 x broncecirkel og 12 minutters løbeprøve i kampuniform og
støvler. Desuden afvikledes årligt en patruljekonkurrence, der havde til formål
at teste såvel enkeltmand som patrulje.
Ved SEP/ELK afvikledes årligt en femkamp bestående af 3 x broncecirkel,
12 minutters løbeprøve i kampuniform og støvler, 30 km march med 30 kg oppakning og våben,
signalprøve og materielkendingsprøve. Blev femkampen ikke bestået første gang
afholdtes en restantfemkamp. Blev denne heller ikke bestået afgik manden fra
enheden. Desuden afvikledes årligt en patruljekonkurrence, der havde til formål
at teste såvel enkeltmand som patrulje.
Som nævnt blev begge SEP-enhederne nedlagt i december 1994. Ved oprettelsen af
PTRKMP/ELK fortsatte dele af personellet fra det tidligere SEP/ELK i denne
enhed.
Kilde:
Bogen: "
Danske Specialstyrker"
skrevet af Jacob Skaareborg,
udgivet af Tøjhusmuseet,
København i 1994. ISBN: 87-89022-30-0
Læs også artikel af chefen for SSR om enhedens historie og kapaciteter anno 2018: