Hjemmeværnets nationale specialenhed indenfor rekognoscering gennem snart 60 år
Forsvaret har igennem mere end et halvt århundred kunne trække på en enhed fra Hjemmeværnet med en særlig kapacitet indenfor landbaseret rekognoscering. Fra oprettelsen af de Specielle Efterretningspatruljer (SEP) tilbage i 1959, over et mere traditionelt fjernopklaringspatruljekompagni opstillet som en dispositionsenhed for Hærens Operative Kommando til den enhed vi i dag kender som SSR – Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni: Den røde tråd har altid været, en stræben efter at levere troværdige informationer til brug for Forsvarets opgaveløsning, indhentet af små patruljer bestående af frivilligt personel, der er særligt udvalgt, særligt uddannet og særligt udrustet, til at løse netop denne opgave.
Finskytte-par under fremrykning i sne, her udstyret med en SR-25. Foto: Nikolaj Grøn.
Kerneopgave: Special Rekognoscering
Under den kolde krig var enhedens fokus primært på at kunne melde om fjendtlige troppebevægelser og specielkørertøjer op til 200 kilometer bag FLOT/FLET, en disciplin, som meget vel kan få en renæssance.
I det seneste årti(+) har enhedens fokus været på at kunne melde om Pattorn of Life, at levere Positive Identification, at etablere Ground Truths, som et supplement til andre ISR platforme, i et semi- og non-permissivt miljø, typisk med fokus på en asymmetrisk modstander og at kunne gøre dette til støtte for bl.a. Forsvaret specialoperationsstyrker. Særligt øvelser som flådeøvelsen DANEX og specialoperationsstyrke øvelsen NIGHT HAWK, har i mere end 10 år givet mulighed for at træne både stab og patruljer i rolle som ”SOF enabler”, til støtte for danske og udenlandske specialoperationsstyrker og har dermed styrket enhedens intraoperabilitet i et værnsfælles mulitnationalt miljø: Ikke noget man normalt forbinder med Hjemmeværnet, men SSR er heller ikke en normal enhed i Hjemmeværnet.
Arven fra Hjemmeværnet fornægter sig ikke: fokus er på at udnytte tjenestetiden maksimalt, da det ofte er personellets fritid og ferie som benyttes til øvelser og uddannelser. Personellet ved SSR har en høj gennemsnitsalder og tjenestetid i enheden hvorved den organisatoriske og operative erfaring akkumuleres, til fordel for det nytilkomne personel: Den gennemsnitlige patruljesoldat i SSR har et-til-fem års erfaring fra Forsvaret eller Hjemmeværnet efterfulgt af fem-ti års erfaring ved SSR.
Ikke alle aspiranter kommer med lige gode forudsætninger. Foto: Nikolaj Grøn
Selektion og uddannelse
Nyt personel til SSR-patruljerne udvælges gennem et internt uddannelses- og selektionsforløb, hvor soldatens enkeltkæmperfærdigheder, viljestyrke og robusthed afprøves, samtidig med at soldaten uddannes i patruljetjeneste og spejder-virke i alt 21 dage fordelt henover ca. 2 måneder. De ca. 10-20%, der gennemfører det årlige optagelsesforløb, påbegynder herefter en grundlæggende og derefter en videregående patruljeuddannelse, som tager ca. 2-3 år hvor de nye soldater i SSR, uddannes indenfor blandt andet sanitet, skydning, Indsættelsesformer (Land, Vand, Luft), observation og dokumentation, signal/kommunikation, både som enkeltpersoner og i en taktisk patruljeramme.
En del af grunduddannelsen er kampsvømmeruddannelsen ved Frømandskorpset og er en væsentlig forudsætning for at være inter-operabel med maritime specialoperationsstyrker, men er en indsættelsesform som patruljen også kan vælge at anvende, når der arbejdes i en konventionel ramme, da det giver mulighed for en uset diskret indsættelse fra vand siden.
Når det uddannelsesmæssige fundament er på plads, kan den enkelte soldat udvikle sig videre som fører og instruktør, samt uddanne sig videre som specialist indenfor blandt andet sanitet, kommunikation og/eller som finskytte. Historisk set startede enhedens finskytter ud med Hjemmeværnets præcisionsriffel M/66 (G3-varriant), senere fik man HK PSG-1 og SR-25, frem til i dag hvor HK417 og SAKO TRG 42 udgør bevæbningen af enhedens finskytter. Uddannelsen har gennem tiden dels fundet sted i Hjemmeværnet, i udlandet og hos danske- og udenlandske specialstyrker. At enheden har en finskyttekapacietet, giver god mening derhen at når en mindre patrulje har skulle holde sig skjult igennem længere tid, for at observere uset mod et mål, at den så også kan nedkæmpe udvalgt personel eller materiel, hvis der ikke er andre løsninger.
SSR S3 og S2 briefer Chefen for Landsdelsregion Øst, oberst Lennie Fredskov Hansen og hans stab under STØVGAR 2017. Foto: SSR
Stab SSR
Staben ved SSR er opdelt i S1-S7 og består ligeledes af frivilligt personel. En del af grunduddannelsen ved staben, er deltagelse i OPS planner kurset, som afholdes af Frømandskorpset. På OPS planner bliver man uddannet i Military Decision Making Process (MDMP), som er den amerikanske metode til at gennemfører operative overvejelser. Under OPS planner bliver man ligeledes trænet i at indgå i rammen af en Special Operations Task Group (SOTG), men kan qua Hjemmeværnsskolens stabsofficersuddannelse, også indgå i en konventionel bataljonsstab. Stabens forståelse for længerevarende indsættelser af små patruljer, i et værnsfælles miljø på den komplekse kampplads, er essentiel for at få det fulde udbytte af patruljernes taktiske informationsindhentning og for at sikre at patruljerne anvendes og støttes optimalt. Personellet i staben er udvalgt efter individuel ansøgning. Staben ved SSR kan både planlægge, indsætte og fører, samt bearbejde efterretninger til anvendelse for specialoperations styrker, såvel som for konventionelle enheder.
Forsvarets Protection Team i Bashra, sommeren 2006 bestod primært af soldater fra
SSR uddannet af Jægerkorpset til opgaven.
International tjeneste
Både stabspersonel og patruljesoldater har haft lejlighed til at anvende deres færdigheder i forbindelse med løsning af Forsvarets internationale opgaver. Allerede tilbage i 2006 blev et team af soldater fra SSR, uddannet af Jægerkorpset og udsendt som Protection Team i Irak. Opgaven banede vejen for at Hjemmeværnets infanteridelinger, som sidenhen blev udsendt til bevogtningsopgaver i Afghanistan og Kosovo. Personellet fra SSR har med deres gode enkeltkæmperfærdigheder, modenhed og erfaring formået at støtte både i Afghanistan og nu igen i Irak som trænere, udsendt af Forsvaret.
SSR patruljer indøver fastroping fra Blackhawk helikoptere under Øvelse Night Hawk 2016. Foto: SSR / JPAC.
Det er svært at spå, især om fremtiden
Der er intet som tyder på, at behovet for landbaseret informationsindhentning går af mode, når målet er at etablere troværdigt Positiv ID og supplere øvrige ISR med informationer fra folk på jorden. Hjemmeværnet har med SSR opbygget en efterretningsenhed, som for et relativt lille beløb har fastholdt og udviklet en kapacitet, der både kan støtte konventionelle operationer og specialoperationer.
Den 9. April 2019 kan SSR markere 60 året for sit ophav: Tid brugt på rekognoscering er sjældent spildt.
Flere fotos fra artikel i Kentauer:
Patruljesoldater fra SSR blev flere gange indsat diskret som kampsvømmere forud for
deres specialrekognosceringsopgaver under den seneste øvelse Night Hawk.
Foto: Lars Borresen Fabrin.
Læs mere om SSR stabsvirke og indsættelser:
Stab SSR trænet under stabsøvelse ved Landsdelsregion Øst
SSR overflyttes til Landsdelsregion Øst - Ny chef for SSR
Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni (SSR) fik sit navn 1/1-2007, og hed før dette Patruljekompagniet ved Hærens Operative Kommando ( PTRKMP HOK) i perioden 2000-2006, efter nedlæggelsen af Østre Landkommando. Specielle Efterretningspatruljer ved Østre Landkommando blev nedlagt 1994 og enheden skiftede navn til Patruljekompagniet ved Østre Landkommando 1/1-1995.
