Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Det danske team med ​US instruktører og ledere.

Endnu en succesfuld instruktørudveksling til South Dakota, USA

Seniorsergent K.B. Larsen fra Uddannelsescenter Sjællland fortæller om den succesfulde instruktørudvekling til South Dakota i USA.

25-08-2023

​​​​​​​​Tekst og billeder af SSG K.B. Larsen

Før sommerferien tog fire instruktører endnu engang til South Dakota for at tilgå som instruktører på officersuddannelsen ved US National Guard. Modulet, der skulle undervises på, var Fase 1a, der nok bedst kan sammenlignes med Delingsførerkursus, Modul 1 på Hjemmeværnsskolen, og ligger de første ca. 14 dage ud af de 58 dage, som officersuddannelsen varer. Her skulle kursisterne gøres kloge på ledelse, fysisk træning, orienteringslære og TSE. 

​Undervisningsforberedelser.

Med et højt fagligt niveau og på meget tilfredsstillende vis løftede de 4 instruktører undervisningen i ledelse og understøttede den resterende del af officersuddannelsen som hjælpeinstruktører og kontrollanter. I afsluttende prøvefag som orienteringslære måtte de danske instruktører ikke undervise. Det skyldes, at man ikke ville risikere en undskyldning som "Vi forstod ikke, hvad instruktøren sagde", hvis nogle af amerikanerne skulle være så uheldige at dumpe. Derfor fik danskerne i stedet i orienteringslære lov til at hjælpe som kontrollanter og sikkerhed på natorientering, hvor klapperslanger og pumaer er iblandt farerne.

Dansk instruktør underviser amerikanerne. 

Træning mellem lektionerne. 

Marchtræning.

På grund af manglende amerikanske instruktører blev der trukket godt på de danske instruktører både nat og dag, men med en høj grad af fleksibilitet lykkedes det også at få nogle kulturelle oplevelser fra den centrale del af USA. Der inkluderede bl.a. besøg ved Little Big Horn, Mt Rushmore og nogle af de steder, der er hellige for indianerne. En kæmpe oplevelse, der også krævede lidt vertikal fysisk anstrengelse, idet landskabet er lidt mere kuperet end Himmelbjerget.

Det danske team foran Mt. Rushmore. 

Devils tower. 

Bjørnepark.

 

Det danske team i Bear Butte. 

Intentionen med vores fremtidige samarbejde med amerikanerne er, at danske instruktører skal have lov til at hjælpe på både Fase 1a og Fase 2. Fase 2 er mere taktisk og feltmæssig tung, og er derfor mere i tråd med vores Delingsførerkursus, Modul 2. Et andet ønske er at få US instruktører til Sommerkursus i Nymindegab for at undervise i ledelse i 2024 – alt med henblik på at forstærke samarbejdet over Atlanten.


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring