Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Chef for Hjemmeværnet og generalmajor Jens Garly og den kommitterede chef for Hjemmeværnet Torsten Schack Pedersen foran Beton Verner.

”Jeg vil helst ikke forestille mig Danmark uden Hjemmeværnet”

I går og i dag besøger Hjemmeværnets chefduo, generalmajor og chef for Hjemmeværnet Jens Garly og den kommitterede chef Torsten Schack Pedersen Sommerkursus i Nymindegablejren.

04-07-2023

Tekst: Hasna Eggers, HVS
Foto: Asbjørn Haslov

​Her skal de rundt og se på mange af kurserne, og det er noget, som generalen prioriterer højt i sin ellers travle kalender.


”Det er altid en god følelse, når man kører ind ad porten – især når det summer af liv. Her lever den særlige hjemmeværnsånd fra morgen til aften. Sommerkursus er en stærk kombination af målrettet uddannelse og samvær på kryds og tværs af nationer, værnsgrene, aldre, underafdelinger osv., hvor der er grobund for, at vi kan berige hinanden. Det er en fornøjelse at opleve, så jeg prioriterer altid at komme på Sommerkursus. Det er en fast del af mit årsprogram”, fortæller Garly.

 


Med på sin tur har han taget den nye kommitterede chef for Hjemmeværnet Torsten Schack Pedersen, der tiltrådte stillingen pr. 1. MAR i år.

 

 

”En af de første anbefalinger, jeg fik, var at komme forbi Hjemmeværnsskolens Sommerkursus. Jeg synes, at det er nogle dedikerede mennesker, jeg møder, og det gælder både kursister og alle, der får produktionen til at køre”, siger Torsten og fortsætter: ”Jeg kan mærke, at Hjemmeværnets betydning er danskerne langt mere bevidst i dag end for bare få år siden, og det er selvfølgelig udløst af krigen i Ukraine. Jeg ønsker og vil gerne bidrage til et større fokus på Hjemmeværnet, når vores soldater har bidraget til en aktivitet for at gøre opmærksom på, at Hjemmeværnet er med til at få det hele til at hænge sammen. Jeg kan ikke forestille mig Danmark uden Hjemmeværnet”, afslutter den kommitterede chef, der har været i Nymindegablejren én gang før, men det er hans første besøg på selve skolen.

 

 

Både Garly og Schack udtrykker også glæde ved både Hjemmeværnsskolens omstillingsparathed ift. de operative opgaver og soldaternes løsningsorienterede tilgang, når det gælder om at give udtryk for egne ønsker og forslag til forberedringer.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring