Af Palle Christiansen, Hjemmeværnsskolens skribentpulje
Det siges, at hundeførere er et
særligt folkefærd - og der skal såmænd nok være noget om snakken.
Hundetjenesten er en livsstil.
For at blive hundefører i
Hjemmeværnet er valget af hund begrænset til følgende racer: Schäfer,
Rottweiler, Riesenschnautzer, Dobermann, Airedale Terrier, Boxer,
Labrador Retriever, Golden Retriever, Hovawart eller en race, der
matcher disse. Efter en godkendelse fra det lokale distrikt, som egnet
til tjeneste, skal fører og hund på Hundeførerfunktionskursus inden
mønstring for at indgå i operativ tjeneste. Godkendelsen følger den
specifikke hund og skal derfor erhverves på ny ved hundeskift.
Hundekurser
er noget helt specielt, fordi der ikke kun er mennesker at tage hensyn
til: ”Der skal være fut i fejemøget lige fra starten - og det skal være
sjovt, ellers bliver hundene både sløve, dumme og trælse. Jeg lægger
stor vægt på, at hundearbejdet skal foregå ude i terrænet, og ikke kun
med en hel masse ”tavlesnak” indendørs. Det giver også ekstra mening i
disse corona-tider”, fortæller Ole Rudolf Larsen fra
Politikompagni Vendsyssel, der er kursusleder.
Hundepsykologi er en vigtig faktor for en hundefører
Hundepsykologi
er en stor del af kurset, da det er en vigtig faktor i at være
hundefører – bl.a. fortæller Ole fredag aften, da han underviser i
hundepsykologi: ”En hundefører skal kunne kommunikere sit budskab videre
til sin hund - f.eks. ved at udnytte hundens psyke og medfødte
instinkter og hans øvrige kendskab til den ved at aflæse dens kropssprog
og prøve at forstå, hvilke tanker der befinder sig i hovedet på hunden -
som vist nok er et helt billedlotteri af brikker”.
De typiske fejl, som en hundefører begår, er sprogforvirring - en hel
masse palaver, der forvirrer hunden. ”Kom så her og sæt dig på plads
hos far!” Nej, her skal man bruge den korte kommando: ”PLADS!”.
Hundeføreren må heller aldrig vise utålmodighed, skræmme hunden til at
lystre eller belønne en forkert adfærd. Træningen skal være afvekslende
og i et roligt tempo - og der skal sættes grænser, som hunden ikke er i
tvivl om, lærer Ole sine kursister denne fredag aften.
En lørdag i terrænet
Lørdagen står på mange
udendørsaktiviteter, hvor instruktørerne og deres hjælpere kører
sportræning, observation og rundering efter figuranter i plantagen
inddelt i 3 hold med 6-7 hundeførere på hvert hold - og der blev gået til
sagen med stor energi.
”Hundene er en patruljes
fremskudte øjne og ører. De er unikke til at opspore fremmede folk længe
før, at de menneskelige sanser aktiveres. Det kan spare soldater på
bevogtning, og hunde hades af fremmede specialstyrker. Derfor er det en
skam, at vores hundefører og deres hunde ikke bruges meget mere – også
ved øvelsesaktiviteter”, lyder en opfordring fra Majbritt, der er
instruktør ved hundeførerfunktionskurset og har 20 års erfaring som
hundefører.
