Hjemmeværnets historiske arbejde har indtil nu fungeret godt, …
Historikernes primære informationskilder har siden 1949 været regions- og distriktsbefalinger.
Heri har man kunnet finde langt de fleste oplysninger om Hjemmeværnets ofte ganske komplicerede sammensætning og kringlede forløb.
Specielt når regionerne blev nedlagt og nye oprettet, medførte det som regel store strukturændringer med omrokering af distrikter og kompagnier til følge, og for at kunne holde rede på alt dette er befalingerne helt uundværlige hjælpemidler.
Blandt andre vigtige historiske oplysninger er der også datoerne for kompagniernes oprettelse, sammenlægninger og nye betegnelser, flytning til andre distrikter samt lukninger. Når disse informationer er indsamlet for perioden 1949 til nu, har man grundlaget for at kunne konstruere enhedernes såkaldte stamtræer.
Ligeledes er datoer for nøglepersonellets til- og fratræden af stor betydning. Med dem kan der laves oversigter, som viser, hvem der til enhver tid har fungeret på enhedernes vigtigste poster.
I den sammenhæng er distrikternes telefon- og adresselister i øvrigt også værdifulde. De giver ganske vist ingen datoer, men de fortæller, hvem der har haft nøglefunktionerne på udgivelsestidspunktet.
… eller kan der gøres noget?
Er det virkelig rigtigt, at efter ca. 70 år er det nu slut med at kunne skrive Hjemmeværnets fortsatte historie?
Eller kan det tænkes, at der trods alt kan findes en løsning? At de ovenfor nævnte oplysninger faktisk ligger et eller andet sted på nettet, men på et niveau, hvortil historikerne ikke har adgang?
Hvordan får vi det opklaret, og hvem kan foranledige, at historikerne fremover kan modtage disse for det nye Hjemmeværns historieskrivning så absolut nødvendige informationer?
Ja, det er de store afgørende spørgsmål.
På Landsdelsregion Øst, Historisk Udvalgs vegne
Hans Raahauge
formand
