Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

General Vadnais sammen med soldaterne fra AKP'en
​General Vadnais sammen med soldaterne fra AKP'en

En General kom forbi

Major General Gregory J. Vadnais, chef for Michigan National Guard aflyste et møde og tilbragte i stedet en time i stillingerne hos det dansk/lettiske kompagni, efter at have mødt dem i adgangskontrolpost i øvelsesterrænet.

06-08-2017
Fotos: Hélène Mogensen de Monleon​

Kompagniet fik fint besøg i felten af den 2-stjernede Major General, da han blev stoppet i 2. delings adgangskontrolpost og blev kontrolleret på behørig vis. Da han hørte, at det var danske og lettiske soldater, det tog sig af bevogtningen af området, aflyste han et møde og brugte i stedet en time på at besøge deres stillinger og se og høre nærmere om deres deltagelse i øvelsen.


Generalen hilser på de danske soldater​.


Kompagnichef Karsten Falck fortæller:
”Jeg nåede desværre kun at hilse ganske kort på generalen, før et fjendtligt angreb fandt sted og jeg måtte fokusere på forsvaret af vores sektor, men det så bestemt ud til, at han havde fået et godt indtryk af vores enhed. ”

Delingsfører for 2. deling, Løjtnant Mark Andreasen supplerer med at fortælle, at ham bekendt blev generalen mindet om et forestående møde af hans adjudant, men afviste mødet med besked om, at han ville se de dansk/lettiske stillinger – det kan man kun være beæret over.

Det er ikke så tit, en Hjemmeværnssoldat møder en amerikansk general, så efter at være blevet spurgt pænt, stillede han beredvilligt op til fotografering med soldaterne fra adgangskontrolposten – noget de var glade og stolte over.


General Vadnais besér de lettiske stillinger og taler med soldaterne.​


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring