Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Et Danmarksmesterskab med "vov"-effekt

18 hunde og deres førere var i weekenden, den 14.-16. september samlet i Oksbøl, hvor Hjemmeværnets Hundetjeneste afholdt Danmarksmesterskaberne 2018.
Et mesterskab, der bød på spændende og udfordrende opgaver i et fantastisk terræn.

19-09-2018

De 18 deltagende hunde og deres førere er opdelt i to klasser – A og B.
For begge klasser gjaldt det, at der skulle dystes i 5 discipliner:

  • Skydning (med hunden som følgesvend)
  • Rondering (afsøgning)
  • Patruljetjeneste
  • Felttjeneste
  • Dressur

Alle hunde og hundeførere gik til opgaverne og udfordringerne med godt humør og gåpåmod og det var utroligt spændende og fascinerende at se det tætte samarbejde og fortrolighed mellem fører og hund, der arbejder som én enhed..

Her får man virkelig bevis for, at en hund med fører er et kæmpe aktiv ved afsøgnings-, bevogtnings- og overvågningsopgaver – noget der er utroligt relevant for langt de fleste Hjemmeværnsenheder.
Anvendelse af hunde ved denne slags opgaver er en stor fordel, fordi hundene opdager enhver uregelmæssighed længe før de menneskelige sanser, øre, øjne og lugtesans. En hund på en bevogtningsopgave kan spare på gruppens ressourcer samt give gruppeføreren længere reaktionstid.

Stor tilfredshed med afviklingen af mesterskaberne

De deltagende hundeførere var rigtig godt tilfredse med både de forskellige baner og hele området, mesterskaberne er blevet afviklet i.

Søren Bendixen fra Hjemmeværnskompagni Hjortespring, deltager med hunden Ozzy.
Han er meget begejstret for Oksbøl øvelsesterræn, og fortæller:
"Banerne har været gode og udfordrende – der har været overraskelsesmomenter, som har stillet krav til både hund og fører. Det er fedt at komme afsted til et arrangement, hvor man ikke selv har været med til at planlægge banerne – det giver ekstra motivation og oplevelser…"

Hans kollega, Lasse Schøler fra Hjemmeværnskompagni Fredericia deltager i A-klassen for første gang med hunden Django og supplerer Søren Bendixen: "Banerne har en god sværhedsgrad – vi skal virkelig arbejde hårdt, men det er jo også dét der skal til, hvis man vil lave et godt resultat ved Danmarksmesterskaberne".



Samhørighed mellem fører og hund

Søren Wilki er hundefører i Hjemmeværnskompagni Tønder.

Hans hund Ibi er knap 6 år gammel, og de to har et samarbejde og en fortrolighed der er imponerende at se, for en "lægmand" som mig..
At se Søren og Ibi i aktion er fantastisk – hvordan han dirrigerer hunden med korte kommandoer og arm bevægelser, og hvordan hun udfører sig opgave og er tændt.
At det ikke bare er et kollegialt forhold, men at der er følelser mellem hund og fører kan man se på dem begge, når Søren roser hunden for veludført arbejde – glæden og stoltheden lyser ud af dem begge.

Søren Wilki har også kun ros tilovers for planlægningen og udførelsen af årets mesterskaber – også han fremhæver det fantastiske område og de gode og udfordrende baner,


Og vinderne blev:

Nu skal man jo ikke glemme, at det var et Danmarksmesterskab, hundene og deres førere deltog i – og derfor fyldte konkurrenceelementet naturligvis også meget.
Da lørdag var gået, og pointene gjort op, stod det klart at:
A-klassen blev vundet af Nicklas Udklint fra Hjemmeværnskompagni Djursland, mens Jens Clausen fra Hjemmeværnskompagn i Aabenraa tog sig af førstepladsen i B-klassen.


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring