Det danske forsvar skal moderniseres efter krigen i 1864, men det tager ca, 15 år at udvikle et moderne våben. Hvor den første model af Jomfru Madsen var at udnyttede rekylen til automatisk, at smide patronen ud og hive den næste patron ind i geværet.
En ide der var langt foran sin tid, hvor andre af samme type først kom først i slutningen af første verdenskrig. Hvor Løjtnant Theodor Schoubo tog patent i 1901. Maskingeværet blev fremstillet af Krigsminister: Vilhelm Madsen´s fabrik. ” Riffelsyndikatet.”Og dermed får maskingeværet opkaldt efter sig. Riffelsyndikatet blev senere opkøbt af A.P. Møller.
Våbnet blev også brugt i Hjemmeværnet, har selv skudt med det, det eneste jomfruen ikke var glad for, var at skyde med løst, men derimod med skarpt, her var hun rigtigt i sit es.
Ved min ansættelse som kasernearbejde, under Materielmester Charles Buus. Blev jeg spurgt om jeg kunne skyde med maskingevær, ”Jo´” det kunne jeg,” Kan du begynde på mandag?
Jeg formoder at MAM. Buus ville sikre sig at jeg havde den rigtige forsvars ånd, for jeg blev hurtigt maskingeværskytte i Flyvehjemmeværnet, hvor gruppen jeg var i, vandt mange pokaler. MG/62 var et fortrinligt våben så længe vi tre, skytten, hjælperen og forsyner, skulle ligge i en fast stilling, for den vejede trods alt 11,5 kg med en skudkadence på 1150 skud i minuttet. Så hjælper og forsyner havde travlt når der blev skudt med fuld udblæsning. Og de to piber med en A og B side skulle skiftes. Desværre var min Maskingeværhjælperen noget pibet, og bandet noget så fælt når han skulle skifte pibe, han påstod den var varm, men var glad når han skulle havde tændt sin cigaret. En god trænet skytte kunne også afgive et enkelt skud med MG/62, som havde stor betydning ved konkurrencer, med et antal afgivet skud og truffen mål, som talte. Ellers blev der altid afgivet skud i korte byger, med et våben der barer fungerede når det blev vedligeholdt.
LMG M60 E6. Det nye maskingevær kender jeg ikke, men kan oplyse at den kun vejer 9,35 kg. Og vægten er bedre fordelt når skydestillingen er knælende eller stående. Skudkadencen er 550 skud i minuttet, altså det halve af MG/62. Hvor dem der har forstand på det fortæller, at det øger skyttens træfsikkerhed ved afgivelse af enkeltskud, samt at også ammunitionsforbruget er mindre, næsten ingen rekyl, som derved også øger skyttens evne til at observere og evt. korrigere for træfningen med de stabile justerbare støtteben. Og det allerbedste er pibeskift uden brug af handsker, samt en pose til afskudt patroner. Det eneste jeg har kritik over er: Hvorfor har den ikke samme kaliber som de andre håndvåben i Hjemmeværnet, det vil havde en stor betydning i en given situation. Men jeg glæder mig til at prøve alligevel, måske også, for at mindes de to andre maskingeværer.
Af Emeritus SKIIN, Valde
(Fotos: Fra træning med de nævnte våben med SKIN Frans (fra HVE277) i Munklinde)
