v/Steen L. Hansen, Delingsfører
Tre år er gået, siden vi sidst var i Mönchengladbach. Dengang hev Security Force HVE277 flotte præmier hjem, til stor overraskelse for os selv. Vi havde ingen idé om hvad holdet gik ind til, og mødte op uden form for forberedelse. Denne gang var vi mere forberedt. Vi mødtes en aften på min adresse, og fik os en sludder og en kop kaffe, om hvilke udfordringer vi kunne møde. Hård træning må man sige.....HAHAHA!
Vi blev taget vel imod af vores tyske venner. Kun tre af dem skulle deltage i IMM som reserve-løbere, skulle et hold mangle en deltager. Resten skulle arbejde på posterne. Vi fik os nogle pølser og nakkekotteletter til aftensmad. Det der salat er ikke slået helt igennem på de kanter. Kød og
karrysennep måtte være nok. Overnatning var i et telt sammen med andre deltagere som Gurkaerne, Hollænderne, Italienerne og de amerikanske MP'ere.
Næste morgen fik vi noget at spise af arrangørerne. Der var slet ikke nok til både morgenmad og mad på turen. Vi skyndte os til et supermarked for at proviantere ekstra energi til turen. Vi skulle starte ret sent, omkring 11-tiden, så der var masser af tid til proviantering og hvile. Det var en af de vigtige punkter på vores forberedelse: Sørge for mad under løbet.
Endelig blev det vores tur. Vi stod ved starbordet, kaldt frem lidt før tid, fordi et hold ikke var dukket op. Officeren der sad ved bordet "You start in two minuttes". Da vi egentlig var klar til at bevæge os, sagde han "Not before! Two minuttes, You are i Germany", med et glimt i øjet. Så røg vi afsted.
Post 1, var en slags Kims leg
En pavillion med rekvisitter hængt op på siderne, og nogle lagt på et bord. Vi havde så fire minutter til at gennemse teltet og huske alt, hvad vi så. Det var selvfølgelig forbudt at skrive ned eller tage billeder. Da de fire minutter var gået, blev vi sendt videre. Straks fandt jeg en blok og pen frem, og begyndte at nedfælde alle de ting, vi kunne huske.
Post 2, var en sjov "snige" opgave
Vi skulle ned i en kælder under Schloss Rheydt. Vi måtte ikke snakke sammen, men kun kommunikere med tegn. En dommer fulgte med og gav os strafpoint for snak og støj.
Nede i kælderen skulle vi snige os forbi nogle vagter,som gik rundt og snakkede i gangene.
Vi sneg os rundt i gangene, og fandt et kort, til senere brug, og en fange bag tremmer. Låsen blev lirket op, og fangen (en fedladen gut lavet af sandsække og særdeles usamarbejdsvillig) blev anbragt på Lars skulder, og vi sneg os derefter ud i friheden. Job well done.
Vi gik i rask tempo mellem posterne, men aftalte at vi ikke skulle løbe. Bedre spare lidt på kræfterne til de fysiske opgaver, og også være klar i hovedet til de opgaver, der krævede viden.
Mongolerne brugte mange kræfter på at løbe mellem posterne, og havde dermed for travlt til at orientere sig. Derfor var de lidt i vildrede da der var en voldgrav lige foran dem.
Post 3, Uniformsgenkendelse
Toogfyrre billeder af soldater fra forskellige nationer. Vi havde to, måske tre fejl.
Post 4, Skydning med 36
Inden skydningen, skulle vi svare på spørgsmål, vedrørende Kims leg ved post 2. Vi huskede dem alle og smed endda lidt bonusinfo oveni hatten. Selve skydningen var ti skud stående, mod skive 50 meter væk. Først tre prøveskud (som også talte med i scoreren) for lige at se, hvor man ramte. Sikkerhedsmanden var så flink at sige, hvor jeg sådan nogenlunde skulle sigte. Derefter de resterende syv. Shit mand, jeg skulle sigte helt ude i kanten af skiven, og spredningen var enorm.
Meget kunne tillægges våbnet, men.......Mine skydeevner burde være bedre.
.
Post 5, kampsvømning
Vi blev iklædt nogle tyske uniformer med svingende pasform. Jeg er jo forholdsvis kort, hvilket betød at jeg fik et par bukser, som passede rundt om livet, men som så var 20-30 cm for lange.
Uniformen blev smøget op på arme og ben, og så var det hen til basinnet. 25 meter hurtigst muligt, med to forhindringer. Vores allesammens diabetiker (Lars) var som skudt ud af en kanon.
Eller... han har vandskræk og tænkte "lad mig komme op i en fart". Han var dælme hurtig.
Post 6, Sikkerhedspolitik
Vi fik en masse spørgsmål vedrørende Nato. Hvor mange lande? Hvad står Nato for osv. Vi kom lidt til kort, da der var et billede af to kvinder foran nogle flag. Sidenhen fandt vi ud af, at den ene var Ursula Gertrud von der Leyen, som indtil et par dage før, var Tysklands forsvarsminister.
Post 7, klatring
Der var en klokke i toppen af en klatrevæg.
Vi måtte selv bestemme, hvem der skulle klatre. Bare klokken bimlede 4 gange. Nøj, vi var hurtige. 2. hurtigste tid. Bum!
Post 8, Feltforhindring
Da starten gik skulle vi først op ad en væg, og op i et lille tårn. Jeg løb hen for at give et lår til René, så han kunne spring op i tårnet. Det kvitterede han for, med en størrelse 44 lige ved siden
af min næse....Der gik et par minutter før jeg kunne trække vejret igennem næsen igen.
Så var det armgang mellem to stålwire, kravle gennem nogle dæk. En båre med en anden tung dukke skulle slæbes hen over en forhindring, og derefter under en anden forhindring. Så videre uden båre, hen over en skråvæg, ved hjælp af reb. Kravle under pigtråd, kastes to håndgranater pr. hver mand mod en ring 15-20 meter væk. Gribe to 25l. dunke skulle slæbes igennem en labyrint, inden den sidste spurt. 4 minutter og 30 sekunder, var dagens 9. hurtigste tid.
.jpg)
Post 9, brobygning
Vi byggede en bro hen over en 5 meter bred å, af to brædder. Selvom vi tabte et bræt, og måtte bruge tid på at fange det igen, fik vi lavet broen, og forceret åen med en kasse ammunition og retur, i 6. hurtigste tid.
Post 10, Førstehjælp
Vi skulle yde førstehjælp til nogle unge piger, som var blevet beskudt. Lars klarede den psykiske førstehjælp til en af pigerne, og jeg tog mig af en pige med et maveskud, René tog en anden såret pige, mens Kenneth blev styrmanden med overblikket. Vi arbejdede efter bedste mand til jobbet, og Kenneth var den, der havde de bedste forudsætninger her. Vi fik "Pil opad" på punktet "Psykisk førstehjælp", og scorede iøvrigt meget højt. 38 ud af 43 mulige point.
Post 11, Biatlon med Laser Pistol
Her løb vi to gange rundt på en lille bane, for derefter at skyde mod fem mål. Pistolen skulle i bordet efterhvert skud, for at simulere rekyl. For hver skive der ikke var truffet efer 50 sekunder, fik man en ekstra runde på den lille bane. *Jeg må hellere se at komme ud til den skydebane*.
Jeg er tilgengæld pisse god til at løbe.
Post 12, Sejlads med gummibåd
I voldgraven rundt om Schloss Rheydt, skulle vi sejle en gummibåd om til en bro. Et sted på eller under broen, ville der være noget. Vi skulle sejel ud og se hvad det var, og rapportere det tilbage til post 12. Vi mødte Sebastian, som sagde at hurtigste tid var omkring de 3 minutter og 30 sekunder. Over 5 minutter som Mongolerne, ville være for ringe. Således peppet op, padlede vi som gale om til broen. Her fandt vi en bombeattrap med nogle tal på. Det blev husket, og så gik det i høj fart retur. Ja vi nærmest "planede" hen over bølgerne. 3 minutter og 34 sekunder. 5. hurtigste tid.
Post 13, Ilmarch
En rute på omkring 2,5-3 km, som skulle tilbagelægges hurtigst muligt. Undervejs skulle vi finde nogle poster, og tyde kort symboler. Lars var blevet skadet, af en negl der borede sig ind i en tå.
Kenneth og jeg løb frem til posterne og tydede tegnene, mens René hjalp Lars med at komme fre
mad.
14, Afvask af kemiske kampstoffer.
Der var lidt kø ved posten, og det gav os mulighed for at tilkalde saniteter til Lars og hans fødder. Vi havde prøvet med et tool, men Sanitäteren
var lidt mere blid. Selve opgaven på posten havde ingen af os havde prøvet før. Der stod en dukke med ABC-dragt, inde i en plastik kabine. René og Kenneth skulle med hænderne i nogle fastmonterede handsker afvaske de kemiske kampstoffer på dukken. Jeg skulle vaske et par gummistøvler, mens jeg stod i en stor balje. Det var vigtigt IKKE at få noget af det gule (kampstof) på mig eller mit tøj. Lars var pga. skaden, blevet Direktør på denne opgave og stod for at vejlede os og have det store overblik.
Post 15, Slæbe-/ bæreteknik
Simpel fysisk opgave til sidst. Lars og Kenneth startede med at kravle på alle fire omkring 15 meter, så helt ned på maven endnu 15 meter. En Zig-zag løbetur på 50 meter. Lars skulle så slæbe Kenneth 20 meter, og så skulle Kenneth bære Lars brandmandstag 20 meter. Til sidst skulle de gribe to 25l. dunke og spurte ind i mål. Derefter var det René og mig, som skulle gennem samme tur.
Efter det var det ellers en hurtig spurt på 100 meter, gennem spiseområdet og op til målbordet.
Vi nåede at få et bad og skiftet til en ren uniform, inden vi sammen med tyskerne, gik ned til slottet. Her samledes alle holdende fra løbet til den store præmieoverrækkelse.
Der blev uddelt præmier for Bedste tyske professionelle hold og for Bedste tyske reserve enhed.
Så blev de nationale præmier uddelt. Her fik vi den første pokal. Bedste Danske hold. Vi vandt overlegent den præmie over.........Nåh der var kun os. Men vi vandt præmien for Bedste Internationale Reserve enhed. En tysk reserve enhed vandt den samlede konkurrence, efterfulgt af en tysk Luftwaffe Security Force enhed, to hold fra det tyske Politis specialenheder. Vi kom dælme ind som nr. 5. Vi scorede 57 point mere end Bedste Internationale Professionelle enhed.
Kunne vi have gjort det bedre? Ja, hvis vi havde trænet op til konkurrencen. Men det gjorde vi ikke!
Steen
DF/SFDEL/HVE277
PS: I 77'eren der udgives senere på året - kommer der en udvidet udgave af denne artikel samt flere fotos.
