Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Generalen har besøgt Hjemmeværnsskolens Sommerløb og overrakt obersten benådningen som Kommandør af Dannebrogordenen

I dag har Hjemmeværnsskolen afholdt det traditionsrige sommerløb med deltagelse af chef for Hjemmeværnet og generalmajor Jens Garly. Under hans besøg overrakte generalen obersten benådningen som Kommandør af Dannebrogordenen.

03-07-2020

Det traditionsrige sommerløb, der normalt afholdes under Hjemmeværnsskolens Sommerkursus, er i dag blevet afviklet under lidt andre omstændigheder. 2020-udgaven af sommerløbet foregik ikke kun i Nymindegab, men også på de 4 andre uddannelsessteder. Løbet var udelukkende forbeholdt Hjemmeværnsskolens ansatte og de kursister, som lige nu er på bootcamp og i gang med at tage deres gruppeføreruddannelse og LPU på henholdsvis Uddannelsescenter Nord- og Midtjylland og Uddannelsescenter Fyn, Syd- og Sønderjylland.

Sommerløb på Uddannelsescenter Nord- og Midtjylland.

Find videoklips fra sommerløbene på Uddannelsescenter Sjælland og Uddannelsescenter Fyn, Syd- og Sønderjylland ved at klikke her og her. Er du ikke medlem, så send en anmodning, og vi godkender dig straks.

Generalen deltog også i Hjemmeværnsskolens Sommerløb.

Generalen overrakte obersten benådningen som Kommandør af Dannebrogordenen
Til alles store overraskelse lagde chef for Hjemmeværnet og generalmajor Jens Garly vejen forbi for at overrække chef for Hjemmeværnsskolen og oberst Jens Sund benådningen som Kommandør af Dannebrogordenen. En benådning, som Hendes Majestæt Dronningen har tildelt obersten for mange års god og tro tjeneste i Forsvaret.


Stort tillykke til vores dygtige skolechef, Jens Sund!

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring