Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Foto: Fra Georgien i 2017, hvor Hjemmeværnsskolen afholdte Instruktørkursus for den georgiske nationalgarde.

Hjemmeværnsskolen søger skydelærere til opgave i Georgien

Hjemmeværnsskolen har brug for skydelærere ifm. uddannelse af den georgiske nationalgarde, hvor det er blevet besluttet, at skolen skal støtte med 2 kurser af 14 dages varighed årligt til og med 2026. Læs her, hvordan det kan blive dig!

06-03-2023

​Til hver udsendelse bliver der udtaget en bruttotrup på 6 skydelærere. For at komme i betragtning skal du opfylde følgende krav:
-    Være uddannet skydelærer
-    Bestå Forsvarets Basistest
-    Godkendelse ved læge- og tandlægecheck inkl. diverse vaccinationer
-    Have gode engelskkundskaber
-    Kunne ansættes i Forsvaret som oversergent i kursusperioden.

Vigtige datoer
Forsvarets Basistest forventes afholdt i uge 19, men du skal også afsætte noget tid i uge 18 til omskoling på georgisk våben.

Det første kursus gennemføres i uge 24 og 25 med afrejse fra Danmark fredag el. lørdag i uge 23 og hjemkomst til Danmark søndag i uge 25. Det andet kursus i 2023 forventes afholdt i uge 40 og 41.

Skal du med?
Så skal du kontakte seniorsergent Erik Kristiansen på tlf.: 5086 4744 eller e-mail: hvs-u-ud-05@mil.dk. Gerne hurtigst muligt og senest 3. APR 2023.

Læs mere om baggrunden for opgaven her!

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring