Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Konkurrence i Putlos

Torben Schou har skrevet om Summergames og konkurrencen i Putlos. Kompagniets to hold var betegnet "The Veterans" og "The Young Guns."

02-10-2023

​​​Da året startede var vi stillet i udsigt at vi skulle til konkurrence i Potlos i Tyskland d. 15-17 sep.

Der skulle stilles 2 hold og Thy kompagni blev tilbudt at stille det andet, men de meldte fra så vi fik begge hold. Der var lavet en bruttotrup og træningsplan, drengene gav den gas og med stærke instruktører blev der trænet skydning, knob, fysik feltbane mm., førstehjælp, materielkendskab, mm.

Til konkurrencen i Putlos skulle der bruges 8 mand, fordelt med 4 på hver hold.


I starten af Juni fik vi besked på at Herning Nord var som eneste kompagni inviteret til Summergames d. 18. – 19. aug. med 2 hold bestående af 5-7 på hvert hold. Grundet vores kommende deltagelse i Putlos. Jeg besluttede at dele de 6 mand der kunne fra Putlosholdene på de to hold, så vi stod stærkere og supplere med nogle af dem som havde trænet med under forberedelserne. Det var to solide hold det gjorde der virkelig godt som tog både første og anden pladsen, det var godkendt.

Putlos startede med ankomst kl. 1600 og kl. 1900 skulle vi stå klar til en orienteringsmarch 13 km med 15 kg sandsække i rygsækken. Efter marchen kunne vi gå i bad og sove,

Næste dag startede med vi kl. 0800 blev kørt på skydebanen for at skyde 3 skydninger, 2 med pistol og 1 med G36.  Efter skydningen skulle vi så gå i terræn fra post til post med forskellige opgaver. Materialekendskab fra en sløret stilling, pipeline hvor man skulle adskille flytte og samle fuelrør på ca. 70 kg, bårefræs 1 km med en 70 kg dukke på, under kamp forcere flere forhindringer (pigtråd), førstehjælp under pres, de satte ild til køretøjet, mens vi behandlede, forberede sprængning af jernbane, nedgrave bevægelsessonar efter en skabelon, håndgranatskastbane, vandforhindringsbane.




Nogle rigtig fede og relevante opgaver. Begge hold høstede ros på flere poster og var outstanding på førstehjælp og pipeline. Det blev samlet til en 7 og en 3 plads, rigtig godt, i relation til at de fleste af holdene var stående personel så som Fallschirmsjäger og andre specialstyrker.


Under hele turen var forsyner Henrik Kryger, holdleder Peter C.E.S Andersen og distriktschef Peter Dahl en stor støtte med gode hints og moralsk opbakning. Det takker holdene meget for. Det personel der har været med under denne træning og konkurrencer har på bedste vis repræsenteret Hjemmeværnet, og folk som Infanterikompagni Herning Nord kun kan være stolte af. 

Onsdag aften d. 25/10 kl. 1900 vil der være info/orientering om turen og snakke med deltagerne og hvad der er i støbeskeen til næste år, alle der er interesserede i at høre eller gerne vil prøve kræfter med disse opgaver er velkommen.

Link:  https://www.hjv.dk/oe/INFHVKHEN/_layouts/15/pa.hjv.ver2.aktivitetsmodul.sp/aktiviteter.aspx​

Fakta

​STV Torben Schous artikel om Summergames og konkurrencen i Putlos.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring