Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Ballade og bøllebank på boreriggen

Der var action for alle pengene, da en forladt borerig dannede rammerne for et af de mere spektakulære momenter under øvelse Night Hawk.

27-09-2018

​​Tekst og foto: Informationsofficer Palle Strandgaard, Presse- og Informationscenteret/Øvelse Night Hawk.

En flok "separatister" havde forskanset sig på riggen, og de eneste borebisser, der havde overlevet, var to gennemtæskede stakler, der havde fået brækket armen, henholdsvis fået slået et par tænder ud, for derefter at blive låst inde i et mørkt og klamt rum.

De velsminkede figuranter blev spillet af Kasper Johannessen og Gunnar Nybo, begge fra Hjemmeværnskompagni Jyske Ås. Ud over disse to var "separatisterne" figureret af hjemmeværnsfolk fra Fyn og Sjælland.


Omkring midnat blev boreriggen angrebet af specialoperationsstyrker, der nedkæmpede fjenden, befriede de tilskadekomne borebisser og fik dem anholdt og evakueret med RHIB til Flådestation Frederikshavn, hvor de blev overdraget til Militærpolitiet, der sørgede for det videre forløb med afhøring og afklaring af forløbet.

Taktisk flyvning med Hercules

Et særdeles godt scenarie, der dog ikke resulterede i den helikoptertur, som Kasper og Gunnar havde håbet på. Til gengæld fik de så lejlighed til at komme på en fire timer lang flyvetur med en Hercules, dagen efter, hvor der blev fløjet taktisk til den store guldmedalje, så selv garvede soldater blev blege og utilpasse.

- Det var generelt en helt vild kanon fed oplevelse, siger Gunnar. En sjælden oplevelse, jeg ikke ville ha' været foruden.



Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring