Fra artikel af chefredaktør Katrine Wied - bragt i Dagbladet Køge lørdag den 6. februar 2016
(Artiklen er baseret på et interview fra den 5. november og er derfor lettere justeret på grund af igangværende forandringer og mindre misforståelser)
Klokken er midt om natten, da telefonen ringer hjemme hos Torben Hansson. En trelænget gård på Borgegårdsvej uden for Køge har været udsat for et brandattentat. To mænd er set stikke af fra ejendommen, og politiet mener, at branden er påsat. Derfor vil politiet gerne have gerningsstedet bevogtet, indtil teknikerne ankommer næste formiddag for at undersøge gården for spor.
Opgaven beder de Politihjemmeværnet om at løse, og Torben Hansson står derfor ud af sengen.
Når vi kommer derud, tager vores taktiske leder kontakt til indsatslederen fra politiet. Så får vi at vide, hvad der er sket, og hvor stort omfang vor indsats skal have. Somme tider, får vi en radio med, så vi kan kalde direkte hjælp. Ellers må vi klare os med mobiltelefonerne, siger Torben Hansson, der selv har været aktiv i Politihjemmeværnet i 52 år.
I oktober blev Politihjemmeværnet sat til at bevogte en ejendom på
Borgegårdsvej ved Køge, som havde været udsat for et brandattentat.
Foto: Katrine Wied
Branden på Borgegårdsvej og en ligeledes påsat brand i et pizzeria på Københavnsvej er blot to af de opgaver, hvor Politihjemmeværnet har været i skarp aktion i Køge i 2015.Kender nærområdet
I politikreds Midt- og Vestsjælland er der lokale politienheder i Køge, Roskilde, Ringsted og Holbæk, det vil sige, alle de steder, hvor der lå en selvstændig politistation inden politireformen.
Hvert sted er der 40-50 aktive medlemmer.
Når vi bliver sat ind, er det hovedsaligt i nærområdet. Det giver den fordel, at vi kender det. Der har altid været Hjemmeværnets måde at arbejde på, at man hører til i lokalområdet, siger Torben Hansson.
Politihjemmeværnet bliver sat ind på to typer opgaver. Akutte opgaver, hvor politiet har brug for "øjeblikkelig" assistance, og opgaver, som er planlagt lang tid i forvejen. Det sidste kan for eksempel være cykelløb eller Køge Festuge.
Vi får en rekvisition, som fortæller hvor mange personer, politiet vurderer, de skal bruge. Når man sætter en hjemmeværnsmand ind, er det for at erstatte en politimand. Der har politiet vurderet, at hvis de skulle løse opgaven, skulle de være så og så mange. Derefter beder de Hjemmeværnet om at stille det det nødvendige personel.
Det er egentlig det samme, der sker på de uplanlagte opgaver. Vi har en vagttelefon, så bliver der ringet til den og så er opgaven at finde det antal mennesker der står op midt om natten - eller om dagen for den sags skyld.
Uden våben
Politihjemmeværnet er organiseret under det almindelige Hjemmeværn. Men selv om Politihjemmeværnet på stedet assisterer politiet, har de ikke andre magtmidler til rådighed, end dem, man har som almindelig borger, nemlig Retsplejelovens paragraf 13 og 14, som handler om nødhjælp og nødværge. Dog er folk fra Hjemmeværnet i situationen beskyttet af samme lovregler som tjenestemændene fra politiet.
I de to nævnte aktiviteter, var det opgaven at sørge for, at uvedkommende ikke kom ind på gerningsstedet. Vi har ikke andre magtbeføjelser end andre civile har. Vi har kun vores krop og vores tale samt vores gule vest med teksten "Politihjemmeværnet". Så vi skal overtale folk til ikke at gå ind og forklare hvorfor. Men 95 procent af de folk, der kommer, respekterer os uden noget som helst, siger Torben Hansson
Torben fortæller en anekdote om en sød knægt til Køge Festuge.
Hele vejen hen mod os, kunne man se, at moren forsøgte at tysse på drengen, som havde fået sit hår farvet grønt. Men da han nåede hen til os, kunne han ikke lade være, og gik over til os og sagde »plastikstrisser« til mig; og jeg svarede hurtigt "at han skulle passe på, at jeg ikke klippede ham rødhåret med en træsaks". Hvem der vandt denne ordduel, ved jeg ikke, men hans forældre gik grinende derfra. Det er sådan noget, der hører med, og som er med til at gøre tjenesten sjovere.
Som regel bliver vi respekteret, når vi trafikregulerer. Det eneste tidspunkt, hvor jeg har oplevet, at vi egentlig havde svært ved at blive respekterede, var Roskildefestivallen. Det var ikke festivaldeltagerne, der var problemer med, men deres forældre, som midt i en fortravlet hverdag, skal køre børn og grej til pladsen, og ikke kan forstå, at man ikke kan køre imod færdselsretningen og parkere i 2. og 3. position.
Politihjemmeværnet har jo ikke våben med, når vi løser disse opgaver. - Vi har jo ikke noget at bruge dem til i de omtalte situationer. Vi yder det, der hedder almindelig hjælp til politiet, og det er uden våben, understreger Hansson.
Politihjemmeværnet var sat ind til at dirigere tra fikken, da HB Køge
mødte Brøndby på Herfølge Stadion.
Foto: Hans Jørgen Johansen
En anden væsentlig assistance, som korpset yder til politiet, er ved at dirigere færdsel til store arrangementer, som senest, da HB Køge mødte Brøndby på Herfølge Stadion. Det får hjemmeværnsfolkene også en uddannelse i.
