I min barndom (født 1929) var 30’erne en sær tid med økonomiske forhold og en periode med stor arbejdsløshed samt år med tørke og mange landmænd, der gik fallit. Som neutrale kunne vi følge krigens udvikling efter besættelsen af Polen herunder bl.a minering af farvandene. Hverdagen var for mange på landet uden elektricitet, kun få havde telefon og radio og aviserne gik ofte på tur mellem tre husstande.
Denne morgen var med nogen spænding ligesom de seneste morgener. Hurtigt hen til vor Telefunken radio for at høre nyhederne kl. 08.00. Som 10-årig kunne man let følge spændingen hos de i øvrigt seje Vestjyder. Noget var i vej, men hvad viste vi ikke. Så derfor sad jeg med hovedet ”inde i kassen”, hvor der ofte var hyletone som følge af interferens og andre tekniske, negative forhold, som gjorde det svært med sikkerhed at høre, hvad der blev sagt.
Skolen begyndte kl. 08.00 men på hurtige ben kunne jeg være i klassen i løbet af mindre end et minut, så jeg blev ved radioen. Mens jeg sad og så ud over kirkegården kunne jeg høre motorstøj, idet jeg kiggede op så jeg halen af det der senere skulle vise sig at være en Luftwaffe Ju 52 transportmaskine. Jeg så kun halen og Luftwaffe ”kokarden” samt hagekorset på sideroret.
Maskinen passerede fra Vest mod Øst i en højde, der ikke var over 100 m. Vejret var overskyet med lave skyer. Vi hørte motorstøjen i nogen tid før den forsvandt mod Nord. Nyhederne på radioen kundgjorde kl. 08,30, at Tyskerne var gået i land i Danmark flere steder, samt at den Dansk-Tyske grænse var overskredet tidligt om morgenen. Senere hørte vi kl. 09.00? budskabet fra Kongen og statsministeren om ro og orden samt imødekommenhed over for myndighederne og den tyske værnemagt. Skolebørnene blev sendt hjem.
Lidt senere på formiddagen erfarede vi, at den tyske Ju 52 transportmaskine var landet på Over Byskovs marker, Nord for Klinkby. Luftfartøjet sad fast, da det sank i den bløde muld. Vi hørte, at politibetjenten var kommet for at arrestere den tremands besætning, men at han blev angiveligt bevæget til at fjerne pistolen, idet han var passet op med et maskingevær ved flyet.
Hvad flyets opgave var, søger vi at finde ud af, men det blev der i ca. tre dage, hvorefter det fløj ud igen, efter behørig hjælp til at komme fri. Jeg skønner, at maskinen med den lille besætning havde til opgave at virke som radiostation for de mange overflyvende luftfartøjer på vej til og fra Norge. I dagene var der overskyet og vi hørte mange, måske hundrede luftfartøjer over skyerne. Måske har opgaven også været, at observere bevægelse i Thyborøn kanalen.
Hygum-Hove blev således et af de knudepunkter Tyskerne først besatte. Senere i krigen ændrede tingene sig meget, særligt efter sensommeren 1943, hvor den systematiske opbygning af ”Vestvolden” blev iværksat og senere inspiceret af bl.a. Feldmarshal Rommel. Han spiste i øvrigt frokost på hotellet i Lemvig, hvilket jeg også observerede den 6? DEC, da skolen lå lige ved siden af.
I alle årene siden har Danskens hjælpeløse ubeslutsomhed dengang præget min verden. Takket være min gode inspirerende lærer Moustgård, der mistede livet i Frøslevlejren og bl.a. min gæve klassekammerat Carsten Honore med mange flere kom vi igennem med lidt af æren i behold.
Oluf Eriksen - HVE277
N. B. Billedet er fra Jane’s All The World’s Aircraft.
Through adversities we'll conquer.
Blaze into the stars,
A trail of glory
We'll live on land and sea
'Til victory is won.
Men in blue the skies are winging
In each heart one thought is ringing.
Fight for the right,
God is our might,
We shall be free.
