Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Pressemeddelelse

​Holdet som var i Norge.

Kompagniet deltog i skydning på Knivsland.

Igen i år var Hjemmeværnskompagni Frederikshavn godt repræsenteret ved skydningen i Norge. Der deltog 7 skytter fra kompagniet, bedste skytte blev nr. 3.

25-05-2015
I pinsen, d. 22-24. maj tog 7 mand fra kompagniet sammen med 11 andre fra Hjemmeværnsdistrikt Nordjylland til Lista i Norge. Formålet med rejsen var at deltage i et lokalt skyttestævne, sammen med det norske Hjemmeværn. Dette sker i et skydeområde som kaldes for Knivsland.
Skytterne mødtes på Aalborg kaserne, hvor bilerne blev pakket og turen gik til Hirtshals. Turen over med færgen, var for mange en hård tur, idet det var en hård vind. En del passagerer måtte bukke under for søsygen. Ved ankomst til Kristiansand, mødtes man med Kaptajn Leif Rinde fra NROF (Norsk Reserve Officers Forbund), som er en del af det norske Hjemmeværn.DSC09021.JPG

Turen gik nu i bil op til Lista Flyvestation, hvor man blev indkvarteret på firemandsstuer med køjesenge. Aftenen gik med at få pakket ud, planlagt næste dag og afslapning efter den lange rejse.
Lørdag morgen gik turen så til Knivsland. Ved ankomst til skydeterrænnet, blev man delt op i hold på fire, blandet med danske og norske skytter. Man begyndte på de 11 skydninger som skulle gennemføres, skydninger med forskellige våben og forskellige sværhedsgrader.
Man havde medbragt sine egne våben, gevær M/95, som blev brugt til feltskydningen og felthurtigskydning. Der blev også skudt med 9 mm. maskinpistol MP 5, 9 mm. pistol, Clock 17 og gevær M/75, som var ombygget til salon ammunition.
DSC09104.JPGDanskerne gik på med krum hals og der blev skudt meget hele dagen i det udfordrende terræn. Transporten rundt i terrænet foregik til fods, hvilket for nogle kan være en udfordring. Norge er som bekendt ikke fladt, så det var en del op og ned af de norske fjelde.
Efter endt skydning var der tid til at være turister i dette smukke land. Kaptajn Leif Rinde trådte nu til som guide og turen gik til Varnes Fort. Dette fort er bygget af tyskerne under Anden Verdenskrig og ligger helt ud til kysten. Vejen dertil er næppe en man finder, hvis man ikke har en lokalkendt med. Fortet kan desværre kun ses udefra, men med dets beliggenhed var det hele turen. Efter dette besøg gik turen til Rendsborg Fort, også etableret under Anden Verdenskrig af tyskerne. Også dette var et spændende besøg.
DSC09177.JPG
Lørdag aften var der så tid til socialt samvær med de norske værter, og efter spisningen var der præmieoverrækkelse.
Søndag var hjemrejse dag og turen gik til Kristiansand. Her besøgte man den store tyske kanonstilling på Møvik, før turen gik til færgen.
Der var præmie til de bedste 7 danskere og stillingen blev som følgende:
 
1.      Per Ove Rasmussen HVK ANV
2.      Erik Nielsen STHVK
3.      Hans Kurt Toft Christensen HVK FRH
4.      Allan Øer Gøttrup HVK JAA
5.      Finn Banke HVK ANV
6.      Carsten Ullmann Andersen HVK SKA
7.      Jesper Jensen INFHVK
DSC09227.JPG
De øvrige Frederikshavnere blev placeret som følgende:
8. Dennis Nøhr Eriksen
9. Mathias Bredahl Knudsborg
11. Ole Nørgaard Poulsen
14. Tibor Gaspar
15. Kim Kattenhøj Lassen
17. Mark Nichlas Rosemound-Falkenskjern
DSC09251.JPG

 
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring