Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Hvornaar skal Hjemmevaernsskolen gennemfoere kurser?

Resultatet af vores brugerundersøgelse for planlægning af AKOS 2020/2021 peger på, at det er vigtigt, at der fortsat er fleksibilitet i kursusudbuddet.

08-04-2019

​​​​​​​

Vi takker alle 387 respondenter for jeres deltagelse i vores brugerundersøgelse. Det er en stor og uundværlig støtte i Hjemmeværnsskolens arbejde med uddannelses- og kursusudvikling.

 

DET VISER BRUGERUNDERSØGELSEN

Brugerundersøgelsen peger på, at ca. 50/50 om vores kurser skal være opbygget i moduler eller tages i et samlet forløb. Ud fra jeres besvarelser tyder det også på, at det er meget individuelt, hvordan i foretrækker kursernes opbygning – bl.a. ønsker en af respondenterne: ”En kombination af ugekurser (fra søndag til fredag) og modulkurser, idet flere ville kunne deltage alt efter, hvad der passer ind i den enkeltes program”.

 

Det er også ca. 50/50 om vores kurser skal foregå i weekender eller hverdage, og om de skal foregå i eller uden for ferieperioder. Mange respondenter peger på, at ferietiden er hellig og tilhører familien. Derfor foretrækker mange, at kurserne ligger i weekenderne, hvor man evt. bruger en ekstra dag i hverdagen i sammenhæng med en weekend: ”Når jeg endelig har fri og kan holde ferie med familien, bliver det prioriteret. Vi bruger så meget tid på Hjemmeværnet, at familien til tider føler sig overset.”, skriver en af respondenterne.  

 

KRAV OM FLEKSIBILITET I VORES KURSUSUDBUD

Brugerundersøgelsen giver os derfor ikke noget entydigt svar på, hvad i foretrækker, når det kommer til kursernes opbygning, og om de skal foregå i weekender eller hverdage, eller om de skal være i eller uden for ferieperioder.

 

Vi kan derfor konkludere, at det er vigtigt, at vi fortsat har fokus på fleksibilitet i udbuddet. Udelukkende på den måde kan vi sikre, at så mange så muligt har mulighed for at deltage i vores uddannelser og kurser uanset, om man er ung, gammel, studerende, i arbejde eller en børnefamilie.   ​


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring