Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Årets alarmeringsøvelse

Aftenen før fik vi telefonalarmeringen; ”ØVELSE - ØVELSE – ØVELSE!” Det var dejlig smertefrit. Tirsdagen efter skulle det så gå løs i den nederste del af Skive øvelsesterræn.

27-04-2021



Tekst & foto: J. Krätz Andersen, webredaktør

 

Kompagniet skulle ud og banke rust på de mange forskelligartede opgaver i forbindelse med at sætte sig på et objekt. Tidspunktet var blevet rykket en gang, men ikke desto mindre, kom delingen for sent af sted i forhold til tidsplanen. Dette måtte indhentes i løbet af øvelsen.


Kommandodelingen ankom som de sidste og blev briefet af KC, delingen var rykket frem til objektet og havde næsten etableret alle poster, så kommandodelingen måtte vente t kvarters tid.

Så var der signal fra delingsføreren om at man var klar på objektet. Objektet var afsøgt og sikret. Afgang, 300 meters kørsel og vi var inde. Nu var der bare at få opstillet og klargjort kommandostationen. Radioer, telefoner og journaler indendørs samt pumpeantenne udenfor.


I køkkenet var vor forplejningsfolk i gang med at smøre sandwich til folket så vi ikke gik sukkerkolde.


Adgangskontrol ved porten, vagter på strategiske steder og patruljer i terrænet udenfor. Ydermere var vi blevet forstærket med en hundefører. Der var masser af kommunikation og en enkelt prøvealarmering, bare for at holde personellet vågne.


Omkring 21-tiden sænkede mørket sig så småt og KC kaldte endex. Her blev også vor nye NK/KMP præsenteret. Så fulgte opsummering og kommentarer, og ikke mindst sandwiches og vand eller kaffe. Alt i alt en øvelse, som alle kunne være tilfreds med på en almindelig hverdagsaften.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring