Tekst og foto: Informationsofficer Ulla Sørensen-Mølgaard
Mads Slej der er dirigent for musikkompagniet, præsenterede aftenens 13 numre, hvor publikum skulle synge med på tre af de danske julesalmer.
Et af de 13 numre var ”Julefantasi”. ”Det er arrangeret af danskeren Erik Hammerbak, som har fået flettet seks danske julesange ind i musikken. Jeg vil overlade til jer tilskuer, selv at finde ud af, hvilke sange det er” sagde Mads Slej.
Orkestret spiller under den smukke adventskrans
Den lille dreng og snemanden var igen ude og flyve i kirkerummet som de to foregående år. ”The Snowmann” er fra tegnefilmen af samme navn, som kan ses i TV næsten hver eneste år.
Aftenens solist var Joachim Ove, der har spillet tuba i godt 12 år. Hans tuba havde seks knapper (ventiler) at spille på, og det kunne Joachim Ove virkeligt. Han spillede det irske nummer ”Londonderry Air” – bedre kendt som ”Danny Boy”. Efterfølgende var der et meget stort applaus til ham.
Til julen hører der også mus til. Og den kom ind i kirken og fik lov at løbe rundt i hele kirkerummet i melodien ” Søren Banjomus”.
De smukt pudsede instrumenter genspejlede mange detaljer fra kirken
Aftenen sluttede af med ”The Call og the Brave” arrangeret af Jakob V. Larsen, der kommer fra Hjørring. Efterfølgende skulle orkestret fotograferes, hvilket rigtig mange af gæsterne blev og overværede.