Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Musikkorpset i Sct. Hans kirke, dirigent Mads Slej

Mindehøjtidelighed den 4. maj

Hjemmeværnets musikkorps Nordjylland medvirkede traditionen tro ved mindehøjtideligheden i Hjørring.

05-05-2015

Der var fyldt helt op i Sct. Hans Kirke denne aften. En stor del af deltagerne havde forinden været med i Mindelunden på Hjørring kirkegård, hvor der blev lagt krans og buketter ved mindestenene.


I sin prædiken tog sognepræst Hanne Nøhr Krüger udgangspunkt i den danske sang ”En lærke letted”, en sang som blev sunget senere i sognegården. Musikkorpset indledte med ”Prins Jørgens march” som præludium, efterfulgt af salmen ”Altid frejdig”. Kirkens organist spille derefter til nogle af de smukke kendte salmer. At de var kendte kunne nok fornemmes af styrken i sangen. Inden afslutningen spillede musikkorpset igen til en salme, denne gang ”Mægtigste Kriste” og som Postludium spillede korpset ”Highland Cathedral”.
Musikkorpset fyldte hele koret også indenfor knæfaldet
I sognegården blev der, efter kaffen, dækket op til en lille koncert. Der blev spillet ”Den danske hærs Honnørmarch”, ”Vera Lynn Highligts”, ”Over the Rainbow” og ”Tango Jalousie”. Desuden blev det ”næsten” til et alsangsstævne med danske sange spillet direkte fra bladet. (Mads Slej´s og Bjarne Nielsen’s hæfte)

Mads Slej præsenterede de enkelt numre i Sognegården
Det er en aften både musikerne og publikum ser frem til år efter år. Hanne Nøhr Krüger sluttede da også af med at sige, -”vi ses næste år”.
 
Læs mere om musikkorpsets medvirken ved 4. maj i tidligere år: klik her
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring