Af Jens Lynge, IT-befalingsmand
Den 05 MAJ markerede Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestsjælland 72 års dagen for afslutningen på den 2. verdenskrig.
Ved dette arrangement modtog to mand fra politikompagniets tegn for den tid, de hver for sig har gjort tjeneste i Hjemmeværnet.
· Flemming Elleby, menig geværskytte i 2 POGRP/1 PODEL fik 40 års tegnet sat på uniformen
· Michael Munk, oversergent, forsyningsbefalingsmand og fører for Forsyningsgruppen modtog tegnet for 25 års tjeneste.
Flemming Elleby har i sit hjemmeværnsliv været gruppefører og delingsfører i et politikompagni – senere igen gruppefører i en periode hos os i Politikompagni Køge.
I den civile del af sit liv arbejder Flemming som tømrer hos CP Kelco - også kendt som Pektinfabrikken - i Lille Skensved.
Michael Munk har tilbragt hele sin hjemmeværnstilværelse hos os i Politikompagni Køge. Her har han i nogle år været gruppefører og delingsfører – og de sidste syv år en meget aktiv forsyningsbefalingsmand.
I sit civile liv er Michael én af fire ledere i et ledelseskollektiv hos ETK – Ejendomme Teknik Køge.
Chef for Hjemmeværnet, Generalmajor Finn Winkler stod for overrækkelsen af tegnene.
15 mand fra politikompagniet støttede op og bevidnede ceremonien.