”Den er usikker, og vi skal sprænge den her, for den kan gå af, hvis vi flytter den.”
Sådan lød det fra Forsvarets bomberyddere (EOD) omkring den bombe, som eskadrillechef for Flyverhjemmeværnseskadrille 286 Alssund (HVE 286), kaptajn Peter Mathiesen, og foreningen Airforce memorial center Als, havde fundet på en mark uden for Sønderborg i Sønderjylland.
”På det tidspunkt blev det pludselig virkeligt, og det begyndte da også at sitre lidt i storetåen,” fortæller Peter Mathiesen.
For selvom han før gennem hans arbejde med fly og bevogtning af F-16 har været tæt på bomber, så var det første gang, han var kommet så tæt på en bombe, som ikke længere var sikker.
Ikke bare normale markfund
Cirka fem timer tidligere omkring klokken 12 var Peter Mathiesen og foreningen samlet til det, som de håbede ville blive en hyggelig lørdag.
”Vi skulle ud og lede efter dele fra et nedstyrtet engelsk bombefly fra anden verdenskrig. Ifølge øjenvidner og tyskerne blev alt fjernet efter styrtet, så vi håbede egentlig mest på at finde nogle møtrikker og andre rester. Måske kunne vi være heldig at finde nogle motorrester.”
I foreningen er Peter Mathiesen med, da han før har været i gang med uddannelse til flymekaniker og derfor har en stor viden og interesse for fly, så han kunne give viden om eventuelle fund på dagen.
De begyndte at søge, og efter lidt tid kom et udslag på sin metaldetektor, som viste, hvad der lignede en stor genstand begravet omkring 80 centimeter under overfalden.
”Det vi begyndte at grave, var det første, der dukker op, noget gammelt aluminium, som var blevet til noget grønt pulver efter at have været udsat for elementerne i lang tid. Jeg tænkte, at det måtte være resterne fra det bombebælte, som bomberne i flyet havde været monteret på. Vi gravede videre og efter lidt tid stødte vi på en stor, metallisk genstand, som hang fast på bæltet. På samme tid var der nogle andre, der får et stort udslag omkring fem meter bag os,” fortæller Peter Mathiesen.
De to genstande, som blev fundet, var ikke normale markfund. Foreningen havde fundet to 450 kilos bomber, som var blevet efterladt efter oprydningen fra flystyrtet. Pludselig var det ikke længere en hyggelørdag, og Peter Mathiesen måtte skifte fra at være ”civile Peter” til at være ”Flyverhjemmeværns Peter”.
Ustabile bomber
”Jeg skulle have alle civile væk fra området. Jeg bad dem om at gå cirka 300 meter væk, som jeg havde lært var en nogenlunde sikker afstand, hvorefter jeg bad lederen af vores forening om at ringe til politiet, mens jeg selv kontaktede Flyverhjemmeværnet for at fortælle om fundet. De ringede kort efter til EOD, som så rykkede ud fra Skive mod Sønderborg.”
Peter Mathiesen begyndte derefter at holde vagt på marken, imens han ventede på politiets ankomst.
”Da jeg viste dem bomben, blev de helt hvide i hovedet, og bad mig om at sørge for kontakten til EOD for at holde dem orienteret om situationen.”
Efter nogle timer ankom EOD til stedet, og Peter Mathisen fortalte dem om historien bag styrtet, hvilket igen ændrede situationen. For da flyet styrtede ned, sprang en af bomberne ombord, hvilket også gjorde, at næsten hele besætningen omkom i styrtet. Dette var også derfor tyskerne troede, at alle bomberne var sprunget i styrtet.
EOD kunne så fortælle Peter Mathisen, at der var stor risiko for, at bomberne var meget ustabile, fordi de havde været udsat for eksplosionen under styret.
.jpg)
Den ene af bomberne kort før sprængning.
En samlet indsats
EOD overtog situationen, men inden Peter Mathisen forlod området, havde han dog en sidste opgave:
”Da jeg gennem Hjemmeværnet har lært om denne slags krisehåndtering og krisepsykologi besluttede jeg mig for sammen med EOD at debriefe de andre fra foreningen, så vi alle på bedst mulig måde kunne håndtere den farlige situation, vi havde været udsat for. For som jeg så det, havde vi alle været udsat for noget, som kunne minde meget om et biluheld, som heldigvis var gået godt.”
Men Peter Mathisens opgave var heller ikke helt slut efter at være kommet hjem. Dagen efter ringede Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland til ham i hans embede som eskadrillechef. Der var nemlig brug for hjælp til bevogtning af området.
”Her vil jeg gerne rose de andre grene af Hjemmeværnet også. Specielt under sprængningen var både Hær-, Marine og Flyverhjemmeværnet i hele Sønderborgsområdet sat ind for at sikre, at der var en ordentlig sikkerhedsafstand til eksplosionen. Alt i alt mener jeg, at vi som et samlet hjemmeværn har løst opgaven til perfektion, og her skal chefen for Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland, Tobias Tesch, specielt have en stor del af æren,” fortæller Peter Mathisen.
