Af Jan G. Andersen, LDIOF Team N
I Flyverhjemmeværnets nyere historie har der været ført mange interne debatter om, hvad en stabseskadrille er, … er det dem der bestemmer? …, er det en eskadrille med (for) mange officerer? … etc.
Svaret er imidlertid enkelt: En stabsunderafdeling er en serviceenhed, der i bredeste forstand understøtter staben og de underlagte enheder logistisk. Samtidigt skal enheden naturligvis kunne sikre (bevogte) staben, sig selv og de logistiske operationer. En stabsunderafdeling er altså en almindelig kendt militær enhed.
Chefen for stabseskadrillen Mikkel B. Thorhauge påpeger da også, at man ikke prøver at opfinde den dybe flyverblå tallerken: ”Vi har i høj grad valgt at lægge os op af det øvrige forsvar, og set på andre stabsunderafdelingers organisation og opgaveløsning. Vi har dog brugt noget tid på at flette enheden sammen efter et koncept, så den passer til Flyverhjemmeværnets frivillige struktur. Dog med en kraftig understregning af, at vi bør være mere ”professionelle” i vores opgaveløsning, fordi alle andre eskadriller er afhængige af stabseskadrillens kapaciteter og service, når de er indsat”.
For at komme i hus med udviklingen af Stabseskadrille 200 har eskadrillens ledelse lagt en plan for de næste tre år. Planen omfatter:
- Øget rekruttering, primært fra 2022.
- Opbygning af en operativ logistiksektion. Målet er en pr. flyvestation samt en på Sjælland.
- Styrkelse af trivslen i eskadrillen. I første omgang ved at skabe gode fysiske rammer.
- Styrkelse af uddannelsesniveauet generelt for alle funktioner.
- Styrkelse af eskadrillens operative niveau ved indsættelse på øvelser.
Stabseskadrillen kan, ifølge chefen for Flyverhjemmeværnet, ses som det fundament, Flyverhjemmeværnets operative styrke står på, når flere enheder er indsat samtidigt fx på en Flyvestation.
Det er på denne baggrund, eskadrillen har sat fokus på at få opgraderet og indrettet sine faciliteter på de tre flyvestationer, så eskadrillens frivillige har et velorganiseret og rart sted at arbejde ud fra. I denne forbindelse er der indgået aftale med Flyverhjemmeværnets historiker Linda om at synliggøre historien bl.a. gennem udsmykningen af eskadrillens lokaler.
”Eskadrillens frivillige skulle gerne føle sig godt tilpas i enheden og se sig selv som medlemmer af en og samme enhed. Vi skulle gerne have skabt en solid korpsånd. Det er bl.a. derfor, vi i samarbejde med den faste stab har fokus på at finde lokaler til eskadrillens sjællandske frivillige” siger eskadrillechefen.
Operativt er det logistik og højt serviceniveau, stabseskadrillen sigter efter, men det kræver noget af eskadrillens frivillige. Et højt uddannelsesniveau bl.a. fordi logistik er vævet ind i lovgivning, bestemmelser og regler samt en veludviklet forståelse af, at det er de andre eskadrillers behov, der skal fokuseres på. Endeligt er der behov for udholdenhed. Altså at man er flere frivillige om hver funktion, så eskadrillen kan levere den nødvendige service til de andre eskadriller døgnet rundt i hele indsættelsesperioden. Det er derfor læseren oplever en lang række stillingsopslag fra stabseskadrillen i øjeblikket.
Eskadrillechefen udtrykker enhedens nuværende situation således: ”Det handler om langtidsplanlægning samt udvikling af eskadrillens struktur og kapaciteter til gavn for hele Flyverhjemmeværnet. Stabseskadrillen skal kunne indsættes i alle tre faser (før, under, efter) af en hel eller delvis aktivering af Hjemmeværnet, hvor store dele af Flyverhjemmeværnets kapaciteter kan forventes indsat samtidigt. Det kræver en sammentømret, robust, veluddannet og serviceminded enhed”.
