Rapport og kommentarer til læringspunkter for MHV 12 Rønø
Vedr.
SVN-SAMARBEJDSØVELSE 44/21
Onsdag d. 3. november 2021
Tekst: LT Carsten Blicher Terkelsen FARF MHV 12 Rønø HVF 132 Horsens
Deltagende fartøjer:
Gunnar Seidenfaden
Marie Miljø
Miljøskibet M103
Transportfartøjet Sleipner
MHV 908 Brigaden (HVF 124 Århus)
MHV 12 Rønø (HVF 132 Horsens)
Vejret: Ringe vind og let dis.
Øvelsen var primært en samarbejdsøvelse med fokus på bekæmpelse af olieforurening til søs.
Fartøjerne blev ved briefingen sat sammen i samarbejdsgrupper.
1. Marie Miljø og MHV 12 Rønø fik til opgave, at inddæmme et simuleret olieudslip fra et grundstøt fartøj (Sleipner) mellem Hjarnø og Endelave. Øvelsen gik ud på at ”pakke” Sleipner ind i en flydespærring, som blev sat af Marie Miljø og tilpasset og fastgjort på Sleipner af MHV 12 Rønø. MHV 12 Rønø havde sat en person ombord i Sleipner, da man havde mistanke om, at besætningen ikke var helt ”funktionsduelige”.
Operationen forløb tilfredsstillende.
Gunnar Seidenfaden og MHV 908 Brigaden lavede øvelser med flydespærringer, som blev sat af Gunnar Seidenfaden. Der blev lavet et ”åbent” U og et J, samt lavet forskellige koordinerede drej.Når to fartøjer slæber en flydespærring, er det af stor vigtighed, at kommunikationen er i orden, så hastighed og kurs kan koordineres. Det forløb tilfredsstillende.
2. Endvidere blev der mellem MHV 12 Rønø og Miljø M103 lavet slæbning på siden. Begge fartøjer havde på skift rollen, som det slæbende fartøj.
3. Da man gerne ville afprøve slæbeevnen på MHV 12 Rønø, iværksattes der en slæbning af Marie Miljø.
På MHV 12 Rønø havde man etableret en dynamisk hanefod, således man havde en større manøvre evne. Med ca. 100 meter lang slæbeline blev de to fartøjer forbunden, og MHV 12 Rønø begyndte forsigtigt at slæbe Marie Miljø. Med små og gentagne put frem, blev slæbeline strammet op, og Marie Miljø blev langsom sat i drift. Da hele slæbet var oppe i fart, holdt man på med lav fart og konstant træk på slæbelinen. Der blev målt en fart på 2 knob.
Det må siges at være et udmærket resultat, i betragtning af at Marie Miljø har et deplacement på 247 tons, er 29,75 meter, 8,02 meter bred og stikker 2,38 meter.
Endvidere assisterede Miljø M 103 med at ”udpakke” Sleipner og Gunnar Seidenfaden blev slæbt af MHV 908 Brigaden.
Sleipner fortsatte derefter sin tur mod Frederikshavn.
De resterende 4 fartøjer løb på siden af Gunnar Seidenfaden, som havde sat sit hækanker.
Under den afsluttende debriefing, blev der fra alle sider udtrykt stor tilfredshed med øvelsen, som på flere punkter havde givet god læring i de forskellige discipliner.
Pkt. 1. Vi konstaterede følgende:
En vigtig ting, når man skal lave en omslutning af et fartøj med en flydespærring, er at der tages højde for vind og strøm i området, og naturligvis om det overhovedet er muligt at komme tæt på fartøjet på grund af vanddybde og andre hindringer. En eventuel strakt ankerkæde kan være en hindring, som man skal tage hensyn til.
I det aktuelle tilfælde var forholdene ideelle, det største problem var, at undgå at få tovværket fra flydespærringen i skruen.
Jeg vil foreslå at man gør følgende:
Det fartøj, der udsætter flydespærringen, starter til luvart for havaristen, således at første ponton sættes ud for stævnen af fartøjet, det vil sige, at slæbelinen med bøjen ligger et X-antal meter foran fartøjet.
Det fartøj som skal aflevere spærringen til havaristen, bør sætte en person ombord i fartøjet, og derefter tage fat i slæbelinen fra flydespærringen og fastgøre en kasteline til slæbelinen og derefter sejle tæt på havaristen og aflevere kasteline, hvorefter man, ombord på havaristen, trækker flydespærringen så tæt ind mod stævnen som muligt. Hvis havaristen råder over et kapstandspil eller et spil med spilkop, kan det eventuel anvendes. Ellers er det rent ”manpower”.
Når det udsættende fartøj har trukket flydespærringen rundt om agterenden på havaristen og op lang læ side, slippes flydespærringen og fartøjet der skal aflevere den på havaristen fisker slæbelinen og fastgør en kasteline og afleverer den ombord på havaristen, ssom derefter trækker den tot. Her er det vigtigt, at man hele tiden sørger for, at befinde sig uden for flydespærringen, da man ellers vil blive fanget af denne.
Personen som er sat ombord på havaristen skal råde over en VHF/SINE radio til kommunikation. Personen bør som minimum tale engelsk.
Pkt. 2. I.A.B.
Pkt. 3.
Der bør på et hvert fartøj, som skal slæbe et objekt, findes en dynamisk hanefod på ca. 90º med en løbeblok af en passende størrelse. Endvidere bør en slæbeline ikke være statisk, da den dermed ikke har en fjedervirkning, som kan aflaste trække på objektets fastgørelses grej.
I det aktuelle tilfælde rådede vi ikke over en hanefod, men havde lavet en interimistisk - bestående af et stykke tovværk med ind splejsede nylon kovser i hver ende. En passende længde tovværk blev ført igennem den ene kovs fra styrbord- til bagbord side klammer. Den anden ende blev fastgjort til slæbelinen med en sjækkel. Endvidere var det udleverede slæbetov statisk, hvilket ikke er optimalt.
Ref.: Terkel
RED: Jens Høgild Brogaard
