Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Hjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn vært for introforløb for nyansatte

For andet år i træk har Hjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn dannet rammen om et introduktionsforløb for nyansatte i Hjemmeværnet.

30-06-2019

​​

En gang om året samler man alle, som er blevet ansat i Hjemmeværnet i region øst til et introforløb. Som en del af introforløbet bliver man præsenteret for de opgaver som et hjemmeværnsdistrikt udøver til gavn for de frivillige i Hjemmeværnet.

Præsentation af et hjemmeværnsdistrikt forgik i Jonstruplejren i dagtimerne og om aftenen skulle man så ud og se livet i en underafdeling på en "normal" undervisningsaften.

Der står "normal" i kursiv, fordi regionen gerne vil præsenteres for en vifte af de aktiviteter, som der gennemføres på delingsmøder og gruppemøder.

I år var det Hjemmeværnskompagni Ballerup, som stod for denne del af introduktionen.

Efter en kort præsentation af kompagniet ved kompagnichef Michael Henriksen, skulle deltagerne i introforløbet rundt til tre stationer.

De tre stationer viste et udsnit af de aktiviteter, som der foregår i en underafdeling. Denne gang var emnerne hundetjeneste, førstehjælp og GV1-uddannelse.

Hundetjeneste er et område som har fået mere fokus de senere år. Brug af hund kan være en stor hjælp ved løsning af mange forskellige opgaver, hvor der indgår overvågning, vagt eller afsøgning. Distriktets ledende hundefører, som er i Ballerupkompagniet, forklarede hvad hundetjeneste går ud på og demonstrerede hvordan en hjemmeværnshuns skal kunne fastholde en person trods slag på hunden og på kommando skal slippe igen. Det blev endda muligt for en af deltagerne at prøvefastholdelsen med en af bideskinnerne, som offeret tager på armen og som hunden ska bide sig fast i, Skinnen er en fast del af træningen med hund . Hjemmeværnskompagni Ballerup er blandt de kompagnier, som er godt stillet i forhold til hundetjeneste. Kompagniet har 2 hunde under certificering og endnu en hund på vej ind. Hjemmeværnshunde er private hunde.



I førstehjælp blev der demonstreret et angreb med to tilskadekomne ved skyderi. Et skud i lysken med stor blødning og en perforering af en arm. Førstehjælperen demonstrerede hvordan han prioriterede de tisksdekomne og først fik standset ulykken med styrtblødningen ved anlæggelse af tounique for derefter at tage sig af den lettere sårede.


Den sidste station foregik i kompagniets lade, hvor der er indrettet et undervisningslokale med terrænbord. Her var der faktisk tale om en normal hjemmeværnsaften forstået på den måde at denne tirsdag var sidste dag i kompagniets uddannelsesforløb for tre nye GV1'er. En GV1'er er en gruppes næstkommanderende, som skal tage sig af nogle af føreropgaverne i en gruppe og personen skal kunne tage over for gruppeføreren ved hans forfald. Det vakte stor beundring blandt deltagerne at et kompagni selv var i stand til at forestå uddannelsen af GV1'ere og at kompagniet havde fået indrettet så velegnet et lokale til formålet.


Alt i alt har de nyansatte i Hjemmeværnet fået et godt indblik i hvad der foregår på et hjemmeværnsdistrikt og i en underafdeling, som gerne skal ende med at være til gavn for de frivillig og for udviklingen af Hjemmeværnets underafdelinger.

Vi hilser alle nyansatte velkomne :-)


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring