I modsætning til andre øvelser og kurser er Summer Camp i Flyverhjemmeværnet ikke kun træning og certificering. Deltagelse af familie gør nemlig, at man ikke udelukkende arbejder på at blive en bedre soldat, men at man også bruger tid og hygger sammen med ens medhjemmeværnsfolk og deres familier.

Summer Camp forløber i år mellem den 16 og 21 juli, og der har i år været op til 160 deltagere til campen. Dan Eiby er oversergent og kursusleder for begivenheden, og han har med spænding set frem til dette års Summer Camp:

”Jeg ser altid frem til Summer Camp, og specielt at se alle menneskerne igen. Man lærer bare folk bedre at kende her, så man føler man kender dem bedre, når man efterfølgende møder dem på øvelse. Man får et kammeratskab, som man bare ikke opbygger på en normal øvelse. Det familiemæssige giver også noget helt andet, end hvad man normalt får til øvelserne i hverdagen.”

Louise Hochland er mening og deltager som hundefører. For hende betyder det meget, at man kommer så tæt på de andre deltager:

”Det, at man er afsted flere dage, gør, at vi kan træne mere intensivt på specifikke opgaver. Normalt har vi kun tre timer en onsdag eller torsdag aften. Her har vi mere tid til at nørde med detaljerne, og da vi er så mange samlet, giver det også mulighed for, at vi kan træne nogle scenarier, som vi normalt ikke træner. Det er jo noget nyt, at man må have hund med herned. Hundeskolen i Karup er også inde over her, hvilket jeg synes er fedt.”

Louise deltager i år for anden gang på øvelsen. Hun har ikke selv familie med, da børnene har vokset sig store, men hun synes stadig, det er fedt at komme helt tæt på de andre kollegaer i Hjemmeværnet. Der er dog stadig en ting hun savner ved dette års Summer Camp:

”Hvis jeg skulle sige en ting, der kunne være bedre, så er det, at jeg håber, der i fremtiden kommer endnu flere hundeførere med, fordi man får helt klart et fællesskab her, som man ikke får i hverdagen i sine egne enheder.”

Summer Camp har efterhånden mange år bag sig, hvilket også vil sige at der efterhånden har været mange mennesker inden over planlægningen. I år er der dog en del af de erfarne kræfter, som har meldt, at det er sidste gang, de skal stå for planlægningen af begivenheden. To af dem er Dan Eiby og John Madsen. 

John Madsen er næstkommanderende i eskadrille 228 i Kastrup, og har været en del af logistikken til Summer Camp i over 16 år. Nogle af opgaverne, som han står for, er at sørge for, at instruktørerne får udleveret det materiel, som de har bestilt, og at våben bliver opbevaret efter reglerne:

”Jeg har været med i Hjemmeværnet i 53 år, så det er blevet lidt af en livsstil for mig. Derfor er det også fedt med Summer Camp. Det er noget helt andet. Man får prøvet nogle ting af, som man normalt ikke laver i hverdagene. Det hele er lidt anderledes end det er derhjemme.”

Logistikopgaven har for John været en spændende opgave at arbejde med igennem årene, men på grund af at alderen har han valgt det i år er sidste år med den opgave. Han mener også, at det passer godt med, at mange andre centrale poster også bliver udskiftet efter i år:

”Jeg har været her i 16-17 år. Dengang stod man og manglede én, som kunne stå for logistikken, og som havde en våbenmesteruddannelse, som jeg har, så det passede med, at det blev mig, også har jeg ellers været hernede lige siden. Men nu er jeg ved at blive gammel, derfor vælger jeg også at stoppe med de andre i år.”

Dan Eiby har været kursusleder for Summer Campen i 14 år. I år har han lige som John Madsen sidste år, som en del af de planlæggerne kræfter bag Summer Camp:

”Jeg ville allerede have stoppet sidste år, men da Pia Clemmesen meddelte, at hun ville stoppe i år, så tænkte jeg, at jeg lige så godt også kunne tage et år mere med. Jeg tænkte, at det var en god måde at følge det til dørs på.”

Dan blev tilbage i tiden ringet op, og spurgt om han ville hjælpe med at stå for Summer Camp, og uden den store erfaring eller knowhow sagde han straks ja. Siden har han årligt brugt omkring 400 timer på at få Summer Camp til at løbe rundt:

”Det har været en utrolig stor rejse i de 14 år, og hvis jeg skulle give et råd til den, som skal tage over for mig, så byg noget op selv. Lad være med at følge, hvad vi har gjort og gør det til dit eget. Det gjorde jeg, og nu står jeg her 14 år senere med en stor tilfredshed over det arbejde, jeg har lavet.”