Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Marchtur i Aalborg den 5. september, er en årlig opgave.

Musikkorpset fylder 70 år

Hjemmeværnets Musikkorps, Nordjylland udskyder fejringen af jubilæet til senere.

18-06-2020

​​​Af Bjørn Thomsen, kompagnichef for Musikhjemmeværnskompagni, Nordjylland

Der har ikke været meget musik i Hjemmeværnets Musikkorps Nordjylland i foråret.

Der blev ingen 4. maj-arrangementer eller forældredage hos Trænregimentet i Aalborg at spille til, og musikkorpsets 70-års jubilæum er udskudt.

"Det skulle vi have afholdt den 6. juni. Vi havde inviteret 100 gæster, lejet lokaler og set meget frem til det. Nu er det udskudt – ikke aflyst.

Det bliver til efteråret i stedet. Så er det jo stadigvæk 70 år i år. På den måde har vi lidt elastik. Som et af Danmarks ældste HJV-musikkorps har vi en historie, vi gerne vil fortælle – ikke mindst til garderne. Sådan en dag er også en anledning til rekruttering, "siger Bjørn Thomsen.

Det var også i foråret, at den årlige certificeringsøvelse (årsprøve) skulle have fundet sted. Den er aflyst i år for alle musikkorps, men kompagniledelsen har gjort sit til, at det 30 mand store musikkorps på alle måder er forblevet skarpt.

"Der har været gang i nyhedsmailen, vi har holdt alarmeringsøvelser og alle befalingsmænd har ringet til den enkelte for at høre, hvordan det går. Og så er alle blevet bedt om at øve sig en halv time om dagen. Det er ligesom med fysisk form. Man mister hurtigt sin skarphed, hvis ikke man træner," konstaterer Bjørn Thomsen.

Således har musikkorpset også haft alternative former for øvelse og undervisning under overvejelse. For eksempel videosekvenser med dirigenten, en-til-en-onlineundervisning og online-samspil, ligesom man på Facebook har set kor synge sammen hver for sig.

"Udfordringen er, at internettet nemt kan give en lille forsinkelse af lyden. Og når man spiller sammen som brassband, lyder det knap så godt," siger Bjørn Thomsen.

Læs mere:

  • Om musikkorpset her
  • En jubilæumsbog fra korpsets 60 års jubilæum her


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring