Nordic Military Shooting Championship
Terningmoen militærbase i Norge var vært for årets nordiske mesterskab i skydning. Det var mit første stævne med militærlandsholdet. Vi var både riffel- og pistolskytter med til stævnet, så en relativ stor delegation fra Danmark.
Lige fra starten var der en hel anden stemning end jeg har oplevet til civile stævner. Ikke at jeg har været med til så mange stævner, da jeg er forholdsvis ny skytte, men ikke desto mindre en særlig stemning. Særligt til ankomstceremonien blev det tydeliggjort, at der er et stærkt sammenhold og venskaber på tværs af nationerne.
Jeg var noget spændt på stævnet, især fordi jeg op til stævnet havde haft en længere træningspause, pga. en overbelastning i min arm. Om armen overhovedet kunne holde til at konkurrere 3 dage i træk, var jeg ikke sikker på. Derudover bruger jeg en masse energi på at tøjre nervøsiteten og lære stævnereglerne at kende, så jeg ikke laver fejl.
Jeg skyder kaliber 22 pistol. De discipliner vi konkurrer på i pistol er sportspistol, militær hurtigskydning og terrænskydning. Sportspistol er på 25 meters afstand og består af 30 præcisionsskud på en præcisionsskive og 30 duelskud på en duelskive. Militær hurtigskydning består af 4 5-skuds serier på 10 sekunder, 4 5-skuds serier på 8 sekunder og 4 5-skuds serier på 6 sekunder. Militær hurtigskydning bliver skudt på en duelskive på 25 meters afstand. Terrænskydning er på mål af varierende størrelse og afstand. Vi havde blandt andet faldmål, mål der kun var fremme i et bestemt tidsinterval, skydning fra taget af en bygning og skydning hvor vi først skulle løbe hen til pistolen for at skyde. Terrænskydning kan være både én og 2 håndsfatning og alt fra liggende skydestilling, over lav og høj knælende skydestilling, siddende skydestilling, til stående skydestilling. Første skydedag bestod af 2 skydninger på sportspistol, anden dag bestod af 2 gange militær hurtigskydning og sidste dag 1 gang terrænskydning.
Efter min første skydning, som bestemt ikke var nogen toppræstation, viste den helt særlige stemning sig for alvor. Den svenske landstræner kom hen og gav mig nogle gode råd. Det havde jeg aldrig troet, at en træner fra en anden nation ville gøre. Det var helt fantastisk at opleve. Når vi var på skydebanen, var der dog ikke tvivl om, at vi var konkurrenter og viljen til at hive sejren hjem for sig land var stor.
Om aftenen var der sociale arrangementer, som var med til at ryste skytterne sammen. Der blev arrangeret spil, gået ture og snakket. Sidste aften blev der afholdt præmieoverrækkelse efterfulgt af banket. Til ceremonierne skulle de fine uniformer med hæderstegn og medaljer luftes. Jeg nåede desværre ikke at få godkendelse til en fin uniform inden stævnet, så jeg kan genkendes på billederne via mit danske slørringsmønster på uniformen. Her spørger du sikkert, hvorfor jeg ikke tog min tjenesteuniform på i stedet for, men sådan én får man først udleveret når LPU 1-4 er gennemført og registreret i systemet. Det var registreringen i systemet, der ikke var faldet på plads, da jeg færdiggjorde LPU kort før afrejsen, så det blev Balkanen der kom til fint.
Det lykkedes da også dameholdet at få nogle medaljer med hjem. Vi fik 1 sølvmedalje og 2 bronzemedaljer. Derudover blev der både vundet individuelle og holdmedaljer fra de andre hold til Danmark.
Sidder du nu og overvejer om landsholdet kunne være noget for dig, så spørg endelig i din enhed. Vi har brug for både mænd og kvinder, der er interesseret i at skyde på landsholdet. Det gælder både riffel og pistol. Vi er flere skytter end der bliver udtaget til de forskellige stævner. På den måde bliver den enkelte skytte nødt til kontinuerligt at forbedre sig, for at sikre sig en plads på holdet.
Alt i alt en spændende og lærerig oplevelse, som jeg håber jeg kan kvalificere mig til en anden gang.
HVE 223 Værløse
Kristine Hansen
