Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Et af Flyverhjemmeværnets Defender-fly fotograferet i juni i forbindelse med udarbejdelsen af bogen Danmarks Flyvehistorie Bind III.​
Foto: Ole Steen Hansen

Den flyvende eskadrille på øvelse med Søværnet

Den flyvende eskadrille har trænet de kompetencer, som er nødvendige for at kunne redde liv på havet, på Søværnets årlige søredningsøvelse SAREX 2023.

15-06-2023

Tekst: HVE 270 

Sommerens ankomst blev i juni markeret med den flyvende eskadrilles deltagelse i SAREX-1 (Search And Rescue EXercise).

Øvelse i search and rescue (SAR) er en af de sværeste dicipliner, og netop en af de missionstyper, der kræver mest i forhold årvågenhed, kompleksitet og CRM som besætning. Dette i forhold til opsætning af søgemønstre, kommunikation på flere niveauer, samarbejde med helikopter og skibe på havoverfladen, fraseologi, og observationstjeneste af både MSO med MX-15 og piloterne fra flyets cockpit.   

Tillige er SAR en missionstype, som i givet kan og skal løses skarpt i nationale operationer, men også er helt relevant i forhold til Frontex internationale operationer. 

SAR vil blive endnu mere relevant i fremtiden for den nye kapacitet med flystel og et teknologisk kvantespring i forhold til at kunne søge efter personer på land og især på havet. 

Dagens SAR øvelse var henlagt til luftrummet over farvandet nordvest og sydvest for Frederikshavn, og indebar støtte til et scenarie hvor to skibe var stødt sammen, efterfølgende brudt i brand, og personer var faldet over bord. Her fløj fly og besætning forskellige søgemønstre i "expanding square og parallel-track" alt i mens en EH-101 hoistede redningsmandskab ned på skibene, efterfølgende reddede tilskadekomne personer og fløj disse retur til videre behandling på Flådestation Frederikshavn. 




Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring