Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Blandt publikum sad Flyverhjemmeværnets chef, Kern Oddershede, på første række.

Musikkorpset afslutter året med magisk julekoncert

Flyverhjemmeværnets musikkorps har opnået meget de kan være stolte af i år, og det var derfor med højt humør, at de afholdte én af årets sidste koncerter i Sct. Michaelis kirken i Fredericia.

21-12-2023

Af Vanessa Alexandra Kjær

Det traditionsrige musikkorps vandt for nyligt DM i Brass og har flere medlemmer end nogensinde, når de nu runder 2023 af.

"Vi er vokset enormt meget i år, og er også blevet dygtigere i takt med at vi øver mere og mere," siger Stig Petersen, leder af Flyverhjemmeværnets musikkorps.



Imens gæsterne i kirken er ved at taget plads, indtager musikkorpset sin plads, og fylder hele den forreste del af kirken, med deres mange medlemmer og store instrumenter.

Så snart de første toner lyder, sænker roen sig i salen og opmærksomheden er entydigt rettet mod musikkorpset. 

Udover klassiske julesange, som man ofte kan opleve til julekoncerter rundt omkring i landet, har Flyverhjemmeværnets musikkorps et par overraskelser med. De har nemlig tre solister med: to instrumentale solister, og én vokal kvindelig solist. Det skiftende tempo og varierede valg af sange, betager publikum under hele koncerten.​




Musikkorpset har været stærkt voksende i år, og dette kan blandt andet skyldes en større interesse for gruppen blandt den yngre befolkning, og det gode sammenhold der er i gruppen.

"Vi øver rigtig meget, og laver også sociale arrangementer sammen. Vi kommer hinanden ved, hvilket gør noget godt for sammenholdet. Desuden er vores medlemmer generelt yngre end de har været før i tiden," siger Stig Petersen.



Vi ønsker en glædelig jul fra Flyverhjemmeværnets musikkorps og hele resten af Flyverhjemmeværnet.


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring